torsdag den 8. september 2011

Frelsens flødeboller med marcipanbund

De udsøgte flødeboller fra Frelsens chokolade med marcipanbund fåes både med mørk chokolade og hasselnødder eller med en smule mandel på toppen. Chokoladeovertrækket er tykt og knasende, dejligt bittersødt og cremen blød, luftig og frisk. Det står i smagfuld kontrast til den søde marcipanbund og de sprøde nødder.
Bestemt anbefalelsesværdige og efter en enkelt er den søde tand lykkemæt. Men derfor køber jeg nu altid en æske med 6 stk., da jeg aldrig får dem for mig selv og altid har en uimodståelig lyst til dem igen dagen efter.
Det er virkelig en himmelsk oplevelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar