mandag den 23. september 2013

Save my hair!

Mit hår er efterårskedeligt, trænger til farve, trænger til klipning - trænger til alt!

Godt jeg skal have farvet og klippet lokkerne i den kommende weekend, for det er godt nok ved at være oppe over - men det har været så svært at finde tid og nu er det virkelig tiltrængt! Jeg synes pt., at alt er i vejen. Mit hår er tørt og min hovedbund fedter samtidig med at den er tør og skæller lidt (typisk at det kommer nu - som om det ikke kunne blive værre), det klasker og virker alt for tyndt, ingen frisurer vil holde dagen ud og.. jeg trænger bare til noget nyt grej! 
Om små 2 uger har jeg jo fødselsdag og da min veninde spurgte, hvad jeg ønskede mig, gik jeg straks igang med at lede efter skønne sager, der kan forskønne mit ydre ;)

Derfor har jeg siddet og savlet over webshoppen Hairpower.dk og en masse lækkert, mit hår ville elske mig for og som helt sikkert ville afhjælpe mange af mine dårlige hårdage. 


1. Problem: min fedtede hovedbund, der skæller!

1. Ønske på min liste måtte altså blive noget, der kunne redde min mærkelige hovedbund og her stødte jeg på noget fedt. Jeg troede, jeg skulle hen og investere i mange forskellige produkter pga. den mystiske kombination af fedtet hovedbund og skæl, men faktisk findes der produkter til netop fedtede skæl - se så blev man det klogere. Jeg fandt bl. a. en serum ved navn BIO+ Active Serum, hvilket er en leave-in serum, der reducerer kløe og rødme og regulerer dannelsen af talg og beroliger hovedbunden. Det lyder jo perfekt i fht. mit problem. Og så er det selvfølgelig nok en rigtig god idé at kombinere med shampoo og balsam (evt. kur) fra BIO+. Det vil uden tvivl forbedre effekten. Så BIO+ Active ShampooBIO+ Active Mask og så den omtalte BIO+ Active Serum røg alle på ønskelisten!



2. Problem: mit hår klasker og virker alt for tyndt!

2. Ønske måtte derfor blive noget, der kan løfte og give mit hår noget mere fylde, når jeg har så fint hår. Jeg har prøvet diverse skum/ mousse, uden den store succes - faktisk det modsatte. jeg oplever alt for ofte, at produkter tynger mit hår og får det til at klaske endnu mere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve en spray og her faldt jeg over mærket Alterna Bamboo, der ser ud til at være yderst velegnet til skandinavisk hår. De har netop sådan en spray: Alterna Bamboo 48 Hour Volume Spray, skal sprayes i håndklædetørt hår inden føntørring og giver både fylde og løft. Haps, den kunne jeg godt tænke mig! Som ekstra bonus indeholder den heller ikke parabener, syntetiske farvestoffer eller phthalater - det synes min sarte hud godt om!



3. Problem: ingen frisure vil holde dagen ud

3. Ønske og nok også mit største ønske er et nyt fladjern (eller glattejern om man vil), som jeg både kan glatte og lave krøller med. Jeg bruger pt. et fra HH Simonsen, men er helt vild efter at få mig et fra GHD, da jeg har prøvet en af mine veninders og alle bare taler så godt om dem. Jeg har længe sukket efter GHD Gold Classic Styler, så den skulle da klart med på ønskelisten! Og så er ledningen på mit nuværende fladjern også ved at være mørnet op, så jeg synes også, jeg kan tillade mig at ønske mig et nyt og det her skulle jeg nok passe rigtig godt på (har været slem til at rulle ledningen omkring jernet og det må man ikke, fy!). Er desuden vild med, at der er en beskyttelseshætte med. Måske lyder det fjollet, men jeg er meget opmærksom på ikke at få alle muligt produktrester og lign. på mit fladjern, da det uundgåeligt vil være skidt for jernet.




Ja, suk suk suk... Jeg kunne jo blive ved i en evighed! Men de her 3 ønsker er nogle, jeg virkelig ville blive glad for og som jeg er sikker på, at jeg ville få brugt dagligt. Derudover synes jeg, at det er meget billigt sammenlignet med priserne hos frisørene. Førhen har jeg alt for tit ladet mig overtale af min frisør til at købe produkter i salonen, men der er altså mange penge at spare, hvis man i stedet køber dem online.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar