tirsdag den 8. oktober 2013

Kérastase Specifique & Alterna Bamboo

Som lovet kommer nu den ventede anmeldelse af 3 hårprodukter, jeg har testet gennem 14 dage nu og som jeg har præsenteret for jer i dette og lidt i dette indlæg - her er den endelige bedømmelse!

Der gik ikke længe, inden jeg modtog pakken fra Hairpower. Produkterne var forsvarligt pakket i en papkasse og med bobleplast silkepapir om hvert produkt. Og som en sød lille gestus og overraskelse var der pakket lækre belgiske chokolader med i pakken - små gaver - mmm... I like!



Jeg glædede mig rigtig meget med at komme i gang og har testet på liv og løs lige siden, jeg fik åbnet pakken! Lad os starte med at se nærmere på to produkter fra Kérastases linje Specifique.

Vidste du godt, at huden i hovedbunden er 4 gange tyndere og mere følsom end huden i ansigtet? Og så udsætter vi tilmed huden i hovedbunden for kemisk påvirkning som hårfarvning, ekstrem varmepåvirkning som føntørring samt udtørrende hårprodukter som eks. hårlak - det er en slidtage vores ansigtshud ikke ville kunne holde til, så er der noget at sige til, at vores hovedbund heller ikke kan? Tør, irriteret, rød og kløende hovedbund er symptomer, langt de fleste kvinder (endda også mænd) kender til og det er der bestemt ikke noget at sige til. Jeg er en af dem! Men det vil jeg ikke stå model til længere!

Hvad hjælper det at have smukt, velplejet hår, hvis hovedbunden er rød og skællet? Ligesom vi passer på vores helbrede, såvel som vi også passer på vores udseende - bør vi gøre det samme, når det kommer sig til håret og hovedbunden.


Kérastase Specifique



Længst til højre på billedet har vi Bain Richie Dermo-Calm, der er en shampoo med rensende og fugtgivende egenskaber specielt velegnet sensibel hovedbund. Og til venstre ser vi Sensidote Dermo-Calm - en beroligende hårmaske, der skal påføres i hovedbunden og helt ud i længderne af håret. Jeg ville gerne have testet produktet længere end de 14 dage, men da jeg allerede kan se resultater, synes jeg, at I skal have anmeldelsen nu. Selvfølgelig skal I være opmærksomme på, at man ikke kan forvente et mirakel på 14 dage. Der skal oprettes balance i hovedbundens hud og det kan være en tidskrævende proces, så før man oprigtigt kan vurdere, om produktet har levet 100% op til sit ry, bør man teste produktet over en længere periode.

Duft og konsistens: Jeg er ikke stor-begejstret af duften på shampooen. Den dufter en smule skarp og sæbeagtig - men på den anden side, så forventede jeg heller ikke en sød og luftig duft, da der netop ikke er tilsat den slags kemikalier, der kan virke udtørrende og irriterende på hovedbunden. Omvendt har hårmasken (eller kuren) en blid og lækker duft - der straks giver 'spa-stemning'.

Shampooen er en lille anelse tynd i det - men det er bestemt ikke noget, der gør noget. Den er ikke så tynd, at den ikke er til at have med at gøre. Masken er ret almindelig i konsistensen - måske en anelse mere geleagtig end de fleste hårkure og masker, men er let ar arbejde med. 

Anvendelse og effekt: Som enhver anden shampoo, er det en god idé at benytte shampooen to gange til hver hårvask for at komme fedtet rigtigt til bunds. Bain shampooen skummer let og behageligt og giver en god ren følelse - så det er ikke fordi den ikke også gør noget for længderne af håret, hvilket jeg ofte har oplevet med en skælshampoo o. lign. Mht. masken så skal man være opmærksom på, at den ikke er særlig drøj i brug. Jeg brugte rigtig meget ad gangen. Jeg har også langt hår og min hovedbund er godt tør, men sammenlignet med andre mærker, så brugte jeg overraskende meget ad gange af denne.

Nu til det spændende: virkede det så rent faktisk? Kort og godt: Ja, det har virket. Min hovedbunds tilstand er ikke 100% i balance endnu men det er godt nok tæt på. Måske I kan tyde det af billedet: min hovedbund er næsten ikke rød og irriteret mere og jeg har fået kraftigt reduceret tørheden og skællene på de 14 dage. Så jeg er faktisk rigtig godt tilfreds. 

Ekstra: Som I måske kan ana på billedet, så har min udgroning været en smule gullig i det - noget jeg plejer at klare med en violet shampoo - men det er ligeledes blevet markant reduceret - og jeg formoder, at det er pga., at disse produkter indeholder noget blålig pigment (både shampoo og maske er let lyseblå/ turkis i farven), der nedtoner det gule skær. Ikke noget jeg havde regnet med, men det er da en dejlig bonus. 



Pris og vurdering: Shampooen er pt. sat ned fra 210 til 168 kr. og masken fra 270 til 228 kr., så det er med at slå til nu og udnytte besparelsen. Jeg vil gerne anbefale andre at bruge denne serie, der ligeledes indeholder bl. a. en serum, der ligeledes virker ret lovende for hovedbundens ve og vel (en serum indeholder de samme virkestoffer men er en mere koncentreret udgave). Jeg har på 14 dage set en effekt og det synes jeg er hurtigt sammenlignet med ligende produkter på markedet, så det er bestemt produkter, jeg kunne finde på at investere i.


Herefter skal vi se nærmere på et volumen-produkt fra Alternas mere økologiske serie Alterna Bamboo indeholdende øko-certificeret bambus og energigivende macarod.

Alterna Bamboo




Duft og konsistens: Denne flydende spray er ganske let i konsistensen og tynger bestemt ikke håret - og det er faktisk ligegyldigt, om du kommer til at spraye ekstra med produkt i - det tynger eller fedter stadig ikke håret - Stort plus! Jeg har ofte selv en frygtelig vane med at komme til at spraye for meget produkt i øverst på baghovedet, hvilket resulterer i en flad og fedtet klat hår og en nødvendig tur i bad igen. Men det oplever man altså ikke med den her. Jeg har faktisk prøvet at spraye overdrevet meget i netop dér for at teste den af og det sker bare ikke (det kan selvfølgelig være en mulighed, hvis man tømmer hele flasken netop på dette ene sted - men altså så er man selv skyld i det). Duften er jeg dog ikke begejstret for - eller jo, det er en dejlig duft, men den dufter af mand. Den dufter som en af min kæresten Armaniparfumer - dejlig duft til mænd vel og mærke. Duften hænger i håret lidt tid, men aftager i løbet af dagen, så det er ikke noget, nogen har kommenteret overfor mig i hvertfald og på middagen kan jeg ikke selv dufte det, hvis jeg snuser til håret. 

Anvendelse og effekt: Den er ganske let at anvende. Du sprayer bare, hvor du ønsker et løft samt mere fylde. Det er der absolut ikke noget kompliceret i og er man ikke vandt til at anvende stylingprodukter, er denne super let, da man bare sprayer den i håndklædetørt hår og føntørrer håret tørt. Det er en af de ting, jeg er ret glad for ved produktet og som hjælper til, at det netop ikke tynger. Ofte når der er tale om et stylingprodukt, der skal i tørt hår, kan man få en let fedtet fornemmelse og det er slet ikke mig. Men her vil jeg så tilføje, at jeg f. eks. idag har kommet den i tørt hår og lige føntørret et lille minuts tid og der er stadig ingen tyngdende effekt. Volumen bliver ikke helt så kraftig, når den anvendes i tørt hår, som i håndklædetørt, men det er en mulighed og man oplever stadig en effekt.

Når vi nu taler om effekt, skal vi så ikke se på, om den rent faktisk giver volumen, der holder 48 timer? Den giver øjeblikkelig volumen og ikke en overdreven volumen - faktisk kunne jeg godt have ønsket mig mere, men det er nok svært med sådan en spray sammenlignet med, hvad en lak kan gøre. Det er jo slet ikke samme produkt og til hverdag er denne volumen ganske perfekt, naturlig og blød. Den giver volumen, men volumen holder ikke lige godt over de 48 timer. Der er stadig volumen på andendagen, men man skal ikke forvente, at volumen er lige som dagen forinden, hvor man påførte produktet.

Pris og vurdering: Pt. er Bamboo 24 Hour Volumen sprayensat ned fra 240 kr. til 219 kr. og jeg synes, at man får godt med produkt for pengene. Sådan en spray på 125 ml. kan man have i lang tid, da jeg ikke bruger særlig meget produkt ved hvert sprøjt. Så man får en del produkt for pengene og jeg synes, at effekten er god. jeg forventede mere volumen, men til hverdag synes jeg faktisk, at volumen er lige tilpas. Så denne kunne jeg sagtens anbefale andre, der som jeg har fint hår og ønsker mere volumen, uden at skulle vælge en lak, der kan give et mere hårdt look. Her får man en blødhed, der passer super godt til dagligdagen. Bestemt et produkt jeg kunne finde på at købe igen!


Obs: dette er en sponsoreret indlæg men naturligvis med udtryk for egne holdninger og udformet på baggrund af egen brug og vurdering af den omtalte produkter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar