mandag den 17. marts 2014

Hvad er jeres erfaring? Og mine træningsudstyrsønskeliste

Ligger pt. syg hjemme og 'savler' over nyt træningsudstyr, jeg godt kunne bruge. Når man er ved at gå i spåner over, at man måske (og højst sandsynligt) ikke når at blive frisk nok til at træne idag, hvad bedre er der så at foretage sig?


Har pt. fyldt min indkøbskurv for under 1377 kr. inkl. forsendelse (35 kr.) og var det ikke fordi, at jeg skal betale restskat og lige har fået 4 andre regninger ind af døren, så var det blevet klikket hjem. Det er jo nogle super gode tilbud og har bestemt ikke set så lækre priser andre steder før. Men kender til gengæld heller ikke denne side så godt. Er der nogle af jer, der har erfaring med Billig-fitness og nogle af de ovenfor viste produkter?

Jeg er helt forelsket i den øverste måtte på 1,7 cm i tykkelse! Er der nogle af jer, der ved, om den er 'for tyk' at lave øvelser på? Nu er det jo en aerobicmåtte, så jeg kunne forestille mig, at det er en helt fin tykkelse, men det er svært at sammenligne med, når min tykkeste er 6 mm. Og 6 mm er en rigtig god tykkelse, men jeg kunne godt tænke mig at prøve en tykkere og se, om det kan aflaste mine knæ bedre, når jeg laver øvelser på knæene. Derudover har jeg, som i jo ved, en rygskade, der kan volde mig problemer ved eks. maveøvelser, hvor jeg skal ligge på ryggen - mon denne kan aflaste bedre?

Og så er jeg lidt vild efter mavehjulet - Det ser super effektivt ud, når andre bruger det, men har faktisk aldrig selv prøvet det. Kan det anbefales? Jeg tænker, at det kan være et godt alternativ til de 'liggende øvelser'.

2 kg. håndvægte mangler jeg i min samling og synes, at de her er super fine - dog samme farve som mine 1 kg., men når det er nede i de små vægte, gør det heller ikke så meget. Jeg synes faktisk, at jeg tit står og mangler nogle i mellem mine 1 kg. og 3 kg. vægte. Jeg har bare ikke lige fået købt nogle og de gange, jeg har tænkt: nu skal det være, så har de været udsolgt i de butikker, jeg har været i.

Er bestemt ikke ferm med et sjippetorv, men kunne være alletiders at have til opvarmning. Så kan jeg stå ude på terrassen i mens, jeg nyder solen - det var i hvertfald min tanke ;) Men det kræver jo sol! Min læge har frarådet mig at løbe pga. min rygskade. Og jeg skal nok rådføre mig med lægen eller fysioterapeuten først, men kan ikke se, at det skulle være så slemt at sjippe og så længe, at det kun er til opvarmning. Hvad er jeres erfaring?

Jeg har et lidt træls håndled, der efter en seneskedehindebetændelse i sin tid, aldrig er blevet helt så stærkt, som det burde være og jeg har problemer med eks. plank-øvelser. Mon sådan et håndledsbind kan give noget støtte, så jeg bedre kan træne det ordentligt op igen? Har godt nok trænet det og det ligner, synsmæssigt, at der er lige så megen muskulatur på det nu som på det andet. Men det giver stadig efter.

Proteinpulver er ikke noget, jeg selv har praktiseret i før. Og det er jo heller ikke fordi, at jeg er den store vægtløfter, men jeg mangler protein. Jeg lever og spiser sundt og naturligt (ikke fanatisk), men kan simpelthen ikke få dækket mit proteinbehov, hvilket faktisk går mig rigtig meget på! Jeg spiser kød men slet ikke så meget, som jeg burde - ikke fordi jeg er vegetar, men jeg har bare aldrig været den store kødspiser. Til gengæld spiser jeg mange andre proteinholdige fødevarer som nødder, bønner, skyr mv. Men jeg får ikke nok i følge min Fitness Pall app. Derfor har jeg længe overvejet at prøve noget proteintilskud og noget med chokoladesmag, kan man da ikke gå galt i byen med, kan man? Jeg er lidt bange for, at det smager meget syntetisk og for tykt. Hvad er jeres erfaring med proteinpulver?




Ingen kommentarer:

Send en kommentar