mandag den 31. marts 2014

Ny træning, nye vægte og nyt ab wheel


Dagens workout: Idag skulle der fokuseres på mave og arme/ skuldre og en smule ryg. Ryggen har været lidt problematisk hen over weekenden, så den tog jeg det lige lidt stille og roligt med.

  1. Opvarmning
  2. Sleek and slender Abs
  3. Arms and Abs
  4. Fine toning Arm routine med mine nye fine 2 kg. håndvægte
  5. Ab-øvelser med mit nye Ablica Wheel (se tutorial her)
  6. Udstrækning

Som I kan se, har jeg fået lidt nyt og lækkert træningsgrej fra Nordicfitness; et par super fede og tøsede pink håndvægte (2*2 kg.) (til 195 kr.) samt et Ablica Wheel (145 kr), hvor den lille knæmåtte fulgte med. Fragten er 29 kr. og gratis ved køb over 1000 kr. og så fik jeg allerede sagerne dagen efter! Super fedt! 

Håndvægtene har jeg længe ønsket mig, da jeg netop manglede nogle 2 kg. i min samling og så skulle de da have sådan en fed farve! De passer perfekt ind sammen med mine andre pastelfarvede tøse håndvægte ;) 

Ab wheelet har jeg faktisk længe gerne ville prøve. Min kæreste har haft snakket om det og at det var super svært at bruge men virkelig virkede. Så jeg har sat mig og set et par tutorials igennem på Youtube først og det kan bestemt anbefales. Det er vigtigt, at man udfører øvelserne korrekt, ellers får man ikke noget ud af det (se evt. tutorialen ovenfor i træningsprogrammet). Det jeg især er så hooked på ved ab wheelet her, er at man både træner mave og ryg/ core på én gang og så er armene jo også i spil og derudover, så er det ikke lige så hårdt for min rygskade, da jeg ikke skal ligge på ryggen. Nu har jeg prøvet den idag og er meget spændt på, om jeg kommer til at mærke noget til det i mavemusklerne imorgen. Hvis jeg nu kan finde ordentligt ud af at bruge den, så tror jeg bestemt, at wheelet og jeg bliver gode venner ;) Og så kommer det nok med på weekendture mv., så jeg kan få en flot bikinimave til sommer!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar