torsdag den 3. april 2014

Begyndelsen på Appesizekuren





Som flere af jer måske ved (og har læst om her), så er jeg begyndt på Appesizekuren, der består af 100% naturlige og glutenfrie produkter sammensat af nødder, bær, kerner og kokosvand. 

Hvordan er det så gået indtil nu?
Jamen det er faktisk gået rigtig godt! Dog med en mindre modifikation i og med, at min kost ikke udelukkende (med undtagelse af aftensmaden) kan bestå af disse produkter, da jeg pt., i hht. min øgede træning, har brug for mere. Men det er bestemt en mulighed, hvis man ønsker vægttab! Jeg har så bare valgt at bruge produkterne som supplement, hvilket fungerer perfekt!

Hvordan smager det så?
  • Grøden smager fantastisk og nu da jeg skal på weekendtur, overvejede jeg virkelig, om ikke jeg skulle tage den med. Så afhængig er jeg simpelthen blevet! Det smager slet ikke så kedeligt som 'almindelig havregrød' og har en rigtig blød og lækker konsistens, der hverken klistre eller klumper. Jeg vil bestemt have købt mig et lille lager hjem af denne grøn, for jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal undvære den. (og bonus: den holder en mæt dejligt længe!)
  • Nut'n'Roll - den lækre rulle er super let lige at have med i tasken og er min foretrukne formiddagsspise. Den er sød, blød og samtidig dejligt frisk i smagen. Måske jeg bare er en smule tosset, men den minder mig faktisk lidt om romkugler og derfor føler jeg mig helt syndig, når jeg sidder og guffer den i mig ;) lige til jeg kommer i tanke om, at det jo kun er bær og nødder = dejligt sundt! Dem vil jeg klart anbefale og vil selv bestille flere hjem af!
  • Nødde og bær poserne er rigtig gode til middagsmaden. Jeg elsker jo mandler og kunne spise den hver dag, så vidste på forhånd, den blev et hit! Derudover indeholder posen morbær og gojibær, hvilket jeg aldrig havde smagt før. Gojibærene smager ikke af så meget og er egentligt fine sammen med mandlerne + de jo er spækket med en masse fantastiske vitaminer. Morbærene kan jeg dog ikke så godt lide og selvom jeg prøver at spise dem, så kan jeg aldrig komme igennem hele posen. Dog kunne jeg forestille mig, at de ville gå godt i en grød, da de netop er lidt bløde i det og har en 'blød og varm' smag.
  • Kokosvandet er jo en super trænings-drik, da den indeholder en masse kalium, natrium og mineraler - og så er det jo ufatteligt kaloriefattigt. Der er rigtig mange fordele ved kokosvandet og rigtig mange sportsfolk foretrækker denne drik efter træningen. Så jeg var da helt hooked på at prøve vidundermidlet - især fordi jeg elsker kokos! Men det kan jeg absolut ikke lide. Det smager ikke som vand og ikke som kokos. Det er meget sødligt og alligevel meget skrapt i smagen. Ja, det er faktisk svært at beskrive det nærmere, da jeg ikke lige kender en smag, det kunne minde om. Jeg forsøger dog at finde en måde, hvorpå jeg kan få drukket det uden at kunne smage det. har forsøgt at putte citron i, men det hjalp slet ikke. Så hvis nogle af jer har et godt råd så sig endelig til!
  • Sidst men ikke mindst er posen med kokos og macadamianødder. Dén er super lækker og har været min aftensnack mange dage. Jeg havde faktisk heller aldrig smagt macadamianødden, men også denne smager jo fantastisk dejligt og kokosflagerne har altid været et hit hos mig. Så dem køber jeg gerne igen!

Alt i alt:
Jeg er meget positivt overrasket over Appesize-produkterne! De mætter, smager dejligt (langt de fleste af dem) og så synes jeg allerede, at jeg kan se og mærke, at mine mave er blevet fladere :D Juhuu! Jeg vil klart blive ved med at bruge produkterne og vil bestemt anbefale andre til at prøve dem også og det er hvad enten man ønsker vægttab eller bare en sundere livsstil!

Til jer:
Og faktisk er jeg så heldig, at have fået lov til at give alle jer, mine skønne læsere, en lille gave: 15% rabat på alt hos Appesize ved brug af koden: bedstitest
- Koden gælder året ud! :)
Se også gerne deres Facebookside, hvor der er spændende inspiration og nyheder.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar