torsdag den 5. juni 2014

Eksamensstress + sundere (købefærdige) lækkerier

Jeg tjekker lige hurtigt ind her til aften for at komme med et lille fif :)

Selvom mange har haft fri i dag og forhåbentligt har nydt det pragtfulde vejr, så har den for mit vedkommende stået på eksamenslæsning. I næste uge står min sidste eksamen for døren, inden sommerferien melder sig og det bliver super dejligt! Det har været et alletiders semester og jeg har virkelig nydt det i fulde drag. Jeg har lært en hel masse - ikke kun fagligt, men også omkring 'studieteknik' og omkring mig selv på studiefronten. Jeg har lært at lade mig selv holde mere fri og tage lidt lettere på tingene og jeg kan jo se, at det virker. Førhen brugt jeg alt for længe på at læse op mv. og det tog ofte rigtig hårdt på mine kræfter og fyldte min hverdag tungt. Jeg besluttede, at nok skulle være nok og satte mig ved semesterets start og lavede mig en læseplan. Den har jeg faktisk holdt rigtig fint og jeg tror faktisk, jeg er en af de få på min årgang, der er kommet igennem hele pensum. Til gengæld har jeg så ikke været til absolut alle forelæsninger, som jeg plejer. Jeg har erfaret, at de (få) dage, hvor jeg har det super dårligt pga. sygdom, er det bedre, at jeg bliver hjemme og bliver ordentligt rask, fremfor at sidde i et forelæsningslokale og alligevel ikke få noget ud af forelæsningen. Derudover valgte jeg ikke at tage til de forelæsninger, hvor jeg vidste at emnet var irrelevant for min eksamen eller hvor jeg havde erfaret at den givne forelæser absolut ikke fangede mig. Nu lyder det som om, at jeg gik glip af mange forelæsninger, men det er slet ikke tilfældet. Det er faktisk kun et par stykker, vi taler om. Men det jeg prøver at sige er blot, at jeg er ved at lære mig selv at give lidt mere slip og lytte til mig selv for en gangs skyld. Min sidste eksamen var en 7 dages skriftlig prøve, som jeg faktisk fik skrevet på knap 3 dage, hvor jeg kun skrev og læste et par timer hver dag og jeg må faktisk sige, at jeg blev ganske tilfreds med resultatet - nu må vi se, om lærer og censor også er det ;) .. Men nu gælder den mere hårde og mundtligt prøve i næste uge og nervøsiteten og de mange timers daglige studier tager hårdt på mig, selvom jeg prøver ikke at lade det gøre det.

Der er nok mange af jer, der pt. sidder i samme situation som jeg og som bare knokler igennem for snart at kunne nyde sommerferien, der lurer lige om hjørnet :) Derfor fik jeg ideen til dette indlæg, hvor jeg lige vil dele et lille tip med alle jer, der også synes, at tiden er alt for knap til at nå alt eksamenslæsningen samtidig med at sørge for træningen og en sund og god kost. Så her kommer et lille tip til at lette den travle hverdag: Isis. I har måske set nogle af produkterne (der hovedsageligt består af søde sager) på min blog tidligere og det er der en grund til; de kan købes i dagligvarebutikkerne, indeholder ikke tilsat sukker og mange af produkterne indeholder godt med protein - Dét kan vi li ;)

Her er et lille udvalg af deres lækre produkter, som har fundet vej ind i mit køkken


Mørk chokolade (selvfølgelig!)

Jeg kan især anbefale den mørke belgiske chokolade og Free baren med jordbær og den med chokolade (lækkerbar) - Guf! Helt perfekte følgesvende en til en fredag aften i sofaen eller når man lige trænger til lidt ekstra lækker energi på farten (eller midt i eksamenslæsningen!).

De laver også mange andre produkter og sidst jeg var i Føtex, så jeg rigtig mange spændende sager, jeg klart skal prøve af! (Godt jeg ikke havde mere plads på cyklen, ellers havde jeg købt det hele ;)!). Se bare her og bliv fristet: Choko Chrunch Müsli, Blåbær marmeladeJordbær marmeladeChoko & Karamel isKaramel bolcherKongen af Danmark bolcherChokolade CookiesChokoladekage mixPistaciekage mixMix til mousse med chokoladesmagPulver til kakaodrikMarcipanbrød og Ren rå marcipan. Nom nom nom... Hvis ikke det lyder lækkert, så ved jeg ikke, hvad der gør!
Og sidst men ikke mindst nogle sukkererstatninger, jeg har hørt rigtig godt om: Perfect fitPerfect strø og Perfect sød. Nu håber jeg ikke, jeg har fået lokket jer i uføre med sukkertrang ;) Jeg ærger mig i hvertfald over at klokken er så mange, så jeg ikke lige kan smutte forbi en butik!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar