tirsdag den 2. september 2014

En stille dag og job-tanker

Godaften allesammen,

Har I nydt dagen indtil videre? Det har jeg. Jeg har faktisk ikke lavet noget vildt eller voldsomt - faktisk har jeg bare været alene herhjemme hele dagen. Det lyder måske lidt trist. Men jeg har nydt det. Jeg elsker mine læsedage, hvor jeg kan gå i hyggetøj, uden make-up, få ryddet op, læst en hel masse, trænet, bag mv. Hvor meget jeg end også elsker at have mennesker omkring mig - og det gør jeg virkelig! - så nyder jeg virkelig også mit eget selvskab en gang imellem. Bare at gå og hygge om mig selv og kun lytte til mig og hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg elsker det!

Før det lyder som en ren 'hyggedag', så skal det selvfølgelig siges, at en læsedag for mig står på intens læsning, således at jeg kan komme et ordentligt stykke gennem mit pensum og gerne tage fredag og lørdag fri til at hygge med familien og vennerne uden at skulle føle mig nødsaget til at sidde med næsen begravet i en bog. Faktisk har jeg også endnu en læsedag i morgen, og det er faktisk ret sjældent, at der ligger flere dage sammen uden forelæsninger. Men det er meget forskelligt, hvordan vores uger er.

I dag har jeg også sendt lidt jobansøgninger ud. Jeg kunne egentligt godt tænke mig, at finde et deltids-/studiejob med et par timer om ugen og selvom det ikke bugner med muligheder på jobindex, så er jeg fortrøstningsfuld. Selvom solen har skinnet fra en skyfri blå himmel i dag, så er julen snart lige om hjørnet - og derfor tror jeg, at jeg vil forsøge at være lidt på forkant og allerede nu søge som juleassistance diverse steder. Det har jeg jo også erfaring fra. Blandt andet har jeg søgt i boligbutikker, da jeg jo har en stor interesse for boligindretning og ligeledes har erfaring fra job i issenkræmmer-branchen. Så jeg skal vidst have søgt nogle steder som: Inspiration, Bahne, Imerco, Kop & Kande mv. :)

Men hvad er det egentligt, jeg kunne tænke mig at arbejde med i fht. studiejob, hvis der var frit spil på alle hylder? Puh, det er egentligt svært. Det vigtigste for mig er klart gode kollegaer og meget gerne nogle på min egen alder, så man måske kunne få nogle flere skønne venskaber :) Dem kan man aldrig få for mange af vel? Men det er selvfølgelig svært at vide sådan noget på forhånd. Udover at man jo selvfølgelig kan forsøge at gå udenom steder som eks. tøjbutikker, der henvender sig til ældre damer - så kunne man jo forvente, at det sikkert ikke var unge mennesker, der arbejdede sådant et sted ;) Derudover, så kunne det være rigtig skønt, at arbejde et sted, hvor det måske ikke var direkte salg, har jeg tænkt på. For ligesom at prøve noget lidt andet end hvad jeg er vandt til. Men det begrænser selvfølgelig mulighederne væsentligt. Egentligt har jeg også overvejet at søge arbejde som receptionist i et fitnesscenter, for at være et sted der kan forbinde min interesse i fht. den sunde livsstil og min erfaring - og faktisk har jeg søgt på liv. Men jeg tror, jeg giver det et forsøg mere og lægger hovedet i blød for at komme på, hvilke centre eller lign. steder jeg måske ikke har tænkt over.

Ellers er jeg lidt tørlagt for ideer og skal jeg være ærlig - så betyder det måske heller ikke så meget for mig, hvad mit studiejob går ud på, så længe kollegaerne er gode. Selvfølgelig ville det være at foretrække at finde et sted, der kunne have relevans for min uddannelse - men det er slet ikke så nemt. Medmindre det skulle være frivilligt arbejde og her har jeg faktisk også et par steder, jeg kraftigt overvejer. Det er jo heller ikke så mange timer om ugen, de 'forlanger'. Så det må jeg lige have vendt med mig selv :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar