onsdag den 29. oktober 2014

New in: Vinylux til kedelige efterårsnegle

Jeg har længe været på udkig efter et nyt mærke indenfor neglelak. Dem jeg har, er jeg ved at være træt af, de er for gamle eller har en dårlig holdbarhed. Tidligere har jeg haft god erfaring med Sally Hansen, men de sidste 4-5 lakker jeg har købt derfra, har bare ikke været særlig gode på mine negle og de har været meget besværlige at lægge. Så fik jeg anbefalet at prøve Vinylux fra CND, der er særligt kendt for deres lange holdbarhedstid. 

Deres laksystem sikre lakerede negle uden afskalning eller ridser i 7 dage, ved samtidig brug af Vinylux Weekly Top Coat. I Vinylux-lak er der indbygget en basecoat, så man ikke behøver bruge en under selve den farvede lak - og dette modhjælper ydermere misfarvede negle. Hertil tørrer Vinylux på i alt 8,5 minutter og Topcoaten indeholder ProLight-teknologi, der forsegler og sikre et flot shine i op til 7 dage. Så man får altså farvet lak, der ikke behøver underlak og en topcoat, der kan sikre en holdbarhed (uden ridser og afskalning) og shine i en uge. Det lyder jo super godt og lige som noget for mig, når nu der ikke er den store tid til negle-nusseri i en ellers travl hverdag. 

Så det skulle da prøves!



Her ser I (fra venstre mod højre):
108 Cream Puff, 128 Locket Love, 101 Asphalt, 144 Rubble, 122 Lobster Roll, 132 Negligee, Weekly Top Coat og Scrubfresh.




Da jeg først lige har fået dem ind af døren, har jeg ikke nået at få alle de smukke farvet afprøvet endnu, men jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer herinde omkring holdbarheden samt poste billeder af de andre farver, når de kommer på! 

Til at starte med valgte jeg at give mig i kast med farven Negligee.




Jeg har valgt at tage et billede af den fine lille guide, jeg fik med, da den forklarer processen super godt. Det er meget simpelt; først bruger man Scrubfresh til at sikre, at der ikke sidder fedt, olie og snavs på neglene og derefter er neglene klar til den farvede lak. Jeg lagde her to lag for at få et mere dækkende resultat og herefter lægges topcoaten. Så det er der ikke mange ben i. Og det tørrer som sagt rigtig hurtigt, så det er ikke en process, der tager særlig lang tid, hvilket passer mig fint! 

Igår aftes lagde jeg lakken - indtil videre er den 100% intakt og jeg glæder mig til at se, om det fortsætter sådant den næste uges tid. Min tanke var at Negligee skulle bruges sammen med Cream Puff til en fransk manicure, men efter to lag synes jeg alligevel, at Negligee blev lidt for gennemtrængende lyserød til at fungere til en fransk manicure. Derfor vil jeg prøve bare at have denne farve på den næste uges tid og derefter forsøge mig med at lave den franske manicure, hvor Negligee kun lægges med ét lag og så Cream Puff til den hvide kant (nok i 2 lag).

Så stay tuned og glæd jer til flere Vinylux-opslag :) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar