onsdag den 22. oktober 2014

Vægtstang, tøjkup, rabatkode og folie

Work-out
Igår var en tætpakket dag, der med nød og næppe blev gennemført med den snue, der har fået sneget sig ind på mig. Derfor blev det desværre heller ikke til et indlæg igår, selv jeg havde planlagt at snakke lidt om styrkeøvelser med vægtstang, hvor fokus er på arme, skuldre, bryst og øvre ryg. Men det må I have til gode ;) Gårsdagens træning stod på 20 km. på cyklen i det lunefulde danske vejr, der naturligvis bør på hård blæst og regn (men så gav jeg den i det mindste en ekstra tand mht. tempoet!) samt styrketræning af den øvre krop, som indlægget skulle have handlet om. Idag er armene og brystet så ømt, at jeg ømmer mig, hver gang jeg bare skal række ud efter noget - den fik også gas igår! Dagens træning skal stå på balleøvelser samt nedre ryg. Hvilke øvelser det skal være, ved jeg ikke endnu, men jeg tænker at bruge min vægtstang, som jeg efterhånden er blevet rigtig gode venner med.

Mode
Derudover så fik jeg også gjort et rigtig lækkert kup igår aftes. Jeg var sent hjemme og nåede lige i Føtex, inden de lukkede. En veninde havde tippet mig om, at de havde 40% på alt tøj og selvom jeg egentligt aldrig plejer at købe tøj i Føtex, så sagde hun, at de faktisk havde en masse fint (især basistøj), der i forvejen og før rabatten var til rigtig gode priser. Hun havde selv fundet sig et par lækre ting og fik mig egentligt overbevist, om at give det et forsøg. Det er ikke fordi, jeg af princip ikke handler tøj i Føtex (jeg har da for et par år tilbage købt et stykke tøj eller to der), men når jeg tager i Føtex, er det som regel bare for at handle madvarer og fokus ligger ikke lige på tøjshopping ;) Men når det så er sagt, så fik jeg faktisk en stor posefuld med hjem for under 400 kr. i alt, hvilket inkluderede en striktrøje med krave, en halvlang strik cardigan, en turtleneck bluse, en tynd cardigan med fint mønster, en grafisk t-shirt, en træningstop og et par tykke strømpebukser i lækker kvalitet. Så jeg er godt tilfreds. Der var også mange flere ting, der faldt i min smag, men som jeg ikke købte pga. pasformen eller at de ikke lige havde min størrelse - jeg kunne godt se, at mange andre havde været et smut forbi. Kvaliteten på det hele virker jo rigtig fin - som alt andet og jeg er faktisk super glad for mit lille tirsdagsfund til budgetpris! :)

Bolig
Dagen idag har været lidt mere afslappet, hvilket jeg virkelig havde brug for. Jeg var som sagt begyndt at pådrage mig en snue igår og det har jeg godt kunne mærke idag, hvor mine bedste venner har været et varmt tæppe, en næsespray samt lommetørklæder. Så det er dejligt, at jeg alligevel skulle tilbringe dagen herhjemme med praktiske småting og en masse læsning. Det var lige, hvad jeg trængte til! Jeg har også forkælet mig selv med lidt drømme om fornyelse til lejligheden. Som I ved, så har jeg fået et crush på smukke lyse nuancer og den varme nordiske stil med et hint af elegante metalliske detaljer, hvilket jeg bare synes, harmonerer så flot sammen!


Jeg drømmer lidt om at skifte mine sorte stole ud med de hvide eller grå Eames og selvom, det ikke er så længe siden, at jeg fik min sorte DAR, så trænger jeg bare lidt noget nyt! ;) Kender I ikke det?
Tip: Der er 10% rabat på alt hos Lakeland ved brug af koden 10PERCENT og det gælder indtil d. 21 november 2014. Jeg har tidligere lavet en guide til, hvordan man bruger rabatkoder, som i kan finde her.

Derudover har jeg længe gået og tænkt på, at lægge folie på vores spisebord, der lige nu har en sort laminat bordplade med træstruktur. Jeg drømmer lidt om, at den skal få et mere rustikt look med en folie som den i ser på billedet (baggrunden for teksten 'casual LUXE'). Jeg har fundet stedet, hvor det kan købes og det kribler i fingrene for at klikke det hjem. Men mon det er svært at lægge på?

Nu vi er ved folie, så har jeg set nogle lægge det på deres kasser og vi har også 3 kasser stående fremme hjemme hos os, jeg tit vrænger næse af. De er i højglans sort og det er bare ikke mig længere. Jeg drømmer lidt om, at de måske skulle få et marmor-look. Men hvordan det lige vil passe ind med resten af indretningen, er jeg ved at overveje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar