onsdag den 12. november 2014

Boliginspiration: Metallisk jul og nytår

Godaften allesammen,

Jeg håber, I har nydt dagen og nu sidder inde i varmen, mens vinden rusker udenfor. Her stormer det nærmest og det er komplet mørkt - så det var super godt, at vi lige fik gået aftentur, inden mørket og blæsten for alvor tog til.

Mens jeg nu har siddet og læst med varme hyggesokker og en kop the, har mine tanker vandret rundt på den kommende juletid og jeg glæder mig sådant til at få pyntet op! Det er simpelthen den skønneste tid på året og man kan tillade sig at 'gå lidt ekstra amok' med glimmer og glitter (hvilket jo også holder totalt nytåret igennem!). Derfor synes jeg også lige, at jeg vil vise jer, et par af mine nyanskaffelser fra den super hippe webshop Citygreen.dk og herfra det fine danske mærke Broste Copenhagen med den elegante nordiske stil, som I jo nok ved, er lige mig ;)

Det blev til en super fin kobberfarvet pailletpude samt en stor pakker lækker kvalitets servietter. Begge dele skal pynte smukt til både jul og nytår - og faktisk er jeg så forelsket, at jeg tror, jeg har fået overtalt mig selv til, at det ikke bare er sæsonvarer, men at det faktisk begge er noget, der kan bruges året rundt - især hvis man, som jeg, er vild med de eksklusive og elegante metalliske farver i indretningen.




Servietterne hedder Big Stripe Silver (Broste Copenhagen) og koster 60 kr. for en stor pakke med 50 stk. og måler 40*40 cm. i udslået tilstand, så det er en lækker stor luksusudgave. Og så er de i en rigtig lækker kvalitet, der tilmed er let nedbrydeligt.



Pailletskønheden Copperpude med fyld (Broste Copenhagen) koster 295 kr. og så er det jo, som navnet antyder, også med fyld inkluderet. Den måler 30*30 cm. og er bare så super fin, når lyset falder på og får den til at funkle. Den er virkelig prikken over i'et i en ellers enkel sofa eller til hyggestolen.


Lidt inspiration til, hvordan man bruger de smukke metalliske farver i boligindretningen med et klassisk og alligevel eksklusivt touch - der vil gøre de kolde vintermåneder meget mere hyggelige og bringe varmen ind i hjemmet.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar