onsdag den 26. november 2014

Sundere lys og indeklima med advents- og fyrfadslys

For et stykke tid siden var der en dokumentar, i tv, omkring stearinlys og deres skadelige virkning. Jeg må indrømme, at jeg blev ret chokeret over, hvor mange hæslige partikler vi udsætter os selv for, når vi tænder nogle 'hyggelys'. Og jeg, som ellers plejer at tænde lys hver aften, begyndte alligevel at blive noget mere tilbageholdende. Men det er bare svært her op til jul. Lys hører julen til og det er ikke nemt at måtte undvære at tænde adventslysene hver søndag op til jul. Så jeg gik i gang med at undersøge alternativer!

Må lige vise jer disse fine adventslys og fyrfadslys fra By Ransborg, Soyalys.dk. De er produceret i ren soya, og derfor har det neutrale lys en partikeludledning, der er 100 gange lavere end ren stearin. Brændetiden er længere og der er ingen tilsætningsstoffer (som eks. konserveringsmidler, hærder, farve, UV-hæmmere el. brændforlængende kemiske stoffer). Lysene er 100% biologisk nedbrydelige og lavet af soyabønner fra USA (der er ikke tale om regnskovssoya!). De er testet og kvalitetskontrollerede, modsat de fleste andre lys på markedet, og sikre derved et sundere indeklima. Så her er altså tale om rigtig lækre kvalitetslys, der, udover at kunne pynte her op til jul, også er bedre for os og for miljøet end de mange stearinlys, man kan få.

Man kan læse meget mere om partiklerdokumentationenvæger og partikelmåling på soyalys inde på deres hjemmeside. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar