mandag den 26. januar 2015

Boligklassikere

Godmorgen allesammen,

Jeg ved, at det er nogle dage siden, at I sidst hørte fra mig og det skyldes den eksamen, jeg lige skulle have overstået. Den tog hårdt på mine kræfter og mit overskud, men heldigvis endte den også med et 12-tal, så jeg er rigtig glad. Desværre fik jeg også svar på en skriftlig eksamen, som 'kun' endte på et 7-tal, hvilket selvfølgelig også er en rigtig flot karakter, men desværre ikke så meget, som hvad jeg havde håbet på for netop dén. Nu mangler jeg bare svar på den sidste skriftlige og så er jeg klar til endnu et semester. Tiden går så stærkt!

Nåh, mht. bloggen så har jeg en masse spændende tiltag på vej, som jeg håber vil falde i jeres smag. Jeg glæder mig i hvertfald og vil ikke afsløre alt for meget - så I må vente i spænding ;)

Min weekend har bl.a. stået på besøg hos diverse bolighuse og møbelforhandlere og det har været rigtig inspirerende, men jeg har nu også et par klassikere, jeg stadig sukker langt efter. De måtte alle hjertens gerne bo hjemme hos mig! Og faktisk er jeg lidt misundelig, for lige nu - lige her på bloggen, kan en af jer, mine forkælede læsere, vinde Eames gyngestolen i hvid. Skynd jer ind på konkurrence-indlægget og tilmeld jer. Vinderen findes d. 30. januar!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar