onsdag den 4. februar 2015

Valentines gave med velgørende baggrund

Godaften allesammen,

Sikke en lang og hård dag det har været i dag - men bestemt også en spændende en af slagsen. Pga. nogle ændringer i fht. mit skema, skulle jeg først møde ved middagstid og havde derfor god tid til både en tur i FW samt til at klare lidt rengøring herhjemme. Super dejligt! Og ikke nok med det: jeg har også fundet mig en skøn gruppe samt et emne i dag, så nu kan den bachelor bare komme an ;) Jeg er fit for fight!

Fit for fight beskriver faktisk også min indgangsvinkel til Valentines dag her den 14. februar. Jeg glæder mig rigtig meget! Af flere årsager; jeg ser frem til en rigtig hyggelig tur i biffen med en skøn gruppe veninder, hvor vi selvfølgelig skal ind og så Fifty Shades of Grey (som så mange andre). Det bliver SÅ godt! Og ikke mindst også fordi, at jeg skal bruge dagen i selskab med min fantastiske kæreste. Vi har begge haft rigtig meget at se til den seneste tid. I hverdagen er vi hver for sig lige for tiden og vores weekender har været fuldt booket op den seneste tid. Så det er ikke fordi, at vi har planlagt noget særligt, jeg glæder mig til - Jeg glæder mig bare til, at vi skal være sammen og nyde hinandens selskab! I den anledning ledte jeg også efter den perfekte Valentines gave til ham. Hvorfor skal det altid være kvinden, der får blomster osv.? Jeg synes, min kæreste fortjener lidt godt og jeg har fundet det helt perfekte, synes jeg!


Denne super lækre gavekurv fra Socialgoodstories.dk, der, udover at indeholde lækre ting og sager til en super hyggelig Valentines date med den man elsker, også  støtter et godt formål! Mere specifikt så er konceptet bag denne perle af en gave-webshop, jeg (desværre først for nylig) har opdaget, at salget er not for profit og skaber sociale forandringer hos de lokale producenter, der står bag produkterne i gavekurven. 




Vinen er Siciliensk og kommer fra en lille økologisk producent, Valdibella, der ikke betaler beskyttelsespenge til Mafiaen. I samarbejde med den lokale ungdomsinstitution hjælper de unge mennesker, der har en problematisk fortid, med at finde lyst og mod til at skabe ændringer og gå en lysere fremtid i møde.

Delikatesseren fra Libera Terra dyrkes på italiensk jord, tidligere ejet af Mafiaen, der nu bruges af sociale kooerativer til dyrkning af økologiske produkter i højeste kvalitet. 


Selvom det er svært at se her på billedet, synes jeg alligevel, I skulle se den fine indlægsseddel bagpå chokolade brudstykkerne. Her står en historie omkring de velgørende formål. Her er det forklaret, at Social Foods ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling af Afrika, hvor de med et mejeri I Mozambique har hjulpet 1200 familier ud af fattigdom, ved at købe deres råvarer. De springer mellemledene over og kan derved betale de afrikanske bønder en fair pris for deres varer.

På chokoladefabrikken Cocofair i Cape Town træner de socialt udsatte kvinder. Her har de eks. Zuki, der startede for 1,5 år siden som rengøringskone og i dag har arbejdet sig op til at blive en fantastisk chocolatier.

Så alt i alt; lækre kvalitets produkter der både glæder modtager og gavner et godt formål. Dét synes jeg, er en perfekt gave at give, til den man elsker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar