tirsdag den 17. marts 2015

Fridag, French toast og Chips!

Hejsa allesammen,

Nyder I det dejlige vejr?

Her skinner solen fra en skyfri blå himmel og som om det ikke var nok, så fik jeg en sms i morges kl. 8, om at mit møde i dag var aflyst. Desværre var det pga. sygdom, men jeg kunne nu alligevel ikke lade være med at blive lidt glad, for selv er jeg bestemt ikke helt på toppen lige for tiden og jeg lå da også slør lidt af weekenden. Det er sådan en træls halv-snue, der ikke rigtig bliver til rigtig sygdom og heller ikke gider rigtigt at forsvinde. Men i alt fald så har jeg nydt, at kunne slappe lidt af. Eller hvad man kan kalde det. Jeg stod nemlig da bare op der klokken 8, som det alligevel var planlagt og så fik jeg lavet en rigtig dejlig morgenmad á la French toast med en opskrift fra Isis's Spis mere sundt. Jeg havde dog ikke noget smørepålæg, troede jeg, så disse blev uden - og så fandt jeg bøtten med smørepålæg her til middag - typisk ikke. Men hvor smagte det dejligt! Der er intet bedre end en god start på dagen, hvor man lige forkæler sig selv lidt ekstra.


Så fik jeg ryddet lidt op og tog så en tur op i byen for at finde mig et par nye sko. Mere specifikt var jeg på jagt efter et par Nike Free eller Flyknit og efter at have prøvet et par Flyknit, er jeg ikke i tvivl om, at det skal være den model. Men jeg har bare ikke kunne finde nogle farver, som var lige mig. Jeg har et par koralfarvede Free, der dog er lidt for små, og de er bare lidt voldsomme til nu her, synes jeg. De egner sig mere til sommeren. Men den er jo også lige om hjørnet. Så jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal gå efter en af de mange pangfarver, der er flere af lige nu, eller om jeg skal lede efter en mere afdæmpet grå, hvid eller sort. Livets svære valg ;)

Efter oseturen tog jeg hjem og var egentligt ikke rigtig sulten, men mere sådan hyggesulten og i så godt humør, at jeg lige syntes, at jeg fortjente lidt ekstra godt. Så det blev til en dejlig kold hindbær-smoothie og disse Isis paprika chips - åh, de er så gode! Kæresten er godt nok mest til dem med sourcream & onion, men det har aldrig rigtig været mig. Så det er jo helt perfekt, at vi kan få en pose hver for os selv ;) De er noget sundere end almindelige chips og selvom jeg ikke engang er den store chipse-elsker, så er jeg vild med disse, da jeg synes, der er noget mere bid i! Det blev til ca. 1/3 af posen og det har været med god samvittighed, jeg har kunne nyde den!


Nu skal den stå på lidt bachelorskrivning og så noget mere rengøring - der skal vasken vinduer, gulv og det hele. Herefter bliver der kokkereret noget aftensmad - jeg ved bare ikke helt, hvad det skal være endnu, hvorefter den står på dobbelthold i aften i Fitness World. Wish me luck!

Hav en dejlig dag allesammen!


By the way: Nu da jeg referer til en del Isis-produkter i indlægget, skal jeg måske lige fortælle, at de kan købes i de fleste helt almindelige dagligvarebutikker som Føtex, Fakta og Netto. Der er en forhandlerliste her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar