mandag den 23. marts 2015

Op & Ned

Godaften allesammen,

Jeg håber, at I alle har nydt weekenden og har haft en dejlig mandag. Min weekend udviklede sig ret spontant og har virkelig været alletiders. Ikke stressende eller hektisk og alligvel har jeg nået en masse spændende. Jeg vil ikke uddybe alt for meget, for jeg tror faktisk, at jeg vil lave et indlæg og nogle af de spændende (og mega gode!) kup, jeg fik lavet mig et ret spændende og anderledes sted. Så har jeg vidst heller ikke sagt for meget ;)

Dagen i dag har stået på 'lektier' i form af nogle deadlines, jeg havde, til vores bachelorprojekt, der skal gennemgås i morges. Så det er måske lidt i sidste sekund, at jeg fik det lavet, men jeg havde også sat dagen i dag af til det - også så jeg kunne nyde weekenden. Egentligt skulle jeg have arbejdet i dag, men desværre er der sket nogle ændringer mht. min elev, der gør, at jeg faktisk ikke ved, hvornår jeg skal møde på job igen. Det giver mig selvfølgelig en masse frihed i fht. mit bachelor-arbejde og min træning, der har lidt en smule under mine mange arbejdstimer. men samtidig er det selvfølgelig aldrig rart ikke at vide, hvornår man bliver kaldt ind på job igen - det gør det lidt svært at planlægge for mange dage frem af gangen, da jeg kan blive ringet op og skal møde ind dagen efter. Derudover så er ulempen jo også, at man ikke har indkomsten. Jeg har heldigvis haft en masse timer allerede denne måned, så rent økonomisk går det nok, men det havde da været godt at kunne tjene det ekstra. Nu var jeg lige kommet ind i sådan en god rytme og havde fået tilrettelagt et skema med min elev for de næste par uger frem. Men sådan er den type studiejob desværre bare og jeg er ikke garanteret et bestemt antal timer. Jeg håber bare på, at jeg snart får en ny elev!

Men som sagt - og set på den positivt side - så giver det mig også bedre mulighed for at fokusere noget mere på min træning. I dag har den stået på cardio, i form af løb, og jeg arbejder virkelig på at få min kondition i bedring. Der skal kæmpes, men jeg er optimistisk. Jeg har aldrig været den store løber og har heller ikke kunne holde til det pga. skaden, men nu kan jeg og jeg ser tydeligt fremskridt. Så jeg kæmper videre! Derudover blev det også til en fin omgang mavetræning. Jeg ville ikke gå for hårdt ind på styrke i dag, da jeg har booket en omgang bodyfit til i morgen, hvor den bare skal have gas! Det bliver et dobbelthold, hvor jeg også lige tager en omgang bodyfit efterfølgende. Derudover har jeg også en tur på uni og derfor har jeg naturligvis også allerede sørget for at alle måltiderne til i morgen er klar. Det er så dejligt, når det hele er tilberedt og klart, så jeg kan få god næring, selv når tiden er knap. Udover en god omgang mad, har jeg også planlagt en omgang koffeinpiller pre træning, en proteinshake til post træning og zma inden sengetid. Så jeg er fit for fight!

Andet godt er også, at jeg får mere tid til bloggen. Jeg er allerede gået i gang med at planlægge, hvad vi skal have af spændende emner på bloggen og jeg har mange gode ideer. Jeg kunne godt tænke mig at tage en masse spændende og forskellige ting op og så har jeg også nogle nye og spændende, opskrifter samt køb, jeg gerne vil vise jer. I har allerede læst om nogle af de ting, jeg gerne vil blogge om her i den kommende tid, men jeg skal nok sørge for, at der kommer mange flere og spændende indlæg! I må endelig også sige til, hvis der er noget bestemt, I kunne tænke jer, at jeg tager op :)

Nu vil jeg pakke tasken klar til i morgen, lægge tøj frem og så få en god omgang søvn, inden jeg giver den fuld gas i morgen! Sov godt <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar