onsdag den 8. april 2015

Planken

Så er det ved at være sengetid, men jeg kan da lige nå, at lave jer et lille blogindlæg. Der er været nok at se til med møde, lektier, træning, en laserbehandling (hårfjerning), indkøb, en tur på posthuset, madlavning, oprydning, ordne cykel, bad og pakke til en lang dag i morgen. Men sikke en skøn dag! Solen har skinnet på sit højeste og selvom det ikke er blevet til særlig megen solslikeri i dag, så har jeg virkelig nydt det! Jeg smuttede lige udenfor og spiste min middagsmad i dag og det var skønt - og faktisk også ret varmt! Desværre skal jeg sidde indenfor langt det meste af dagen i morgen og når nok heller ikke i fitness. Jeg er først sent hjemme og har også en aftale i morgen aften - så min motion bliver desværre 'kun' min cykeltur. Men det er da bedre end ingenting! :) Jeg regner også med at give den lidt ekstra gas med styrketræningen i weekenden. Jeg synes, at dagens Stram op hold var ret hårdt og jeg kan godt mærke, at jeg har lagt syg en del dage og samtidig også haft påskeferie - dét og så at det var så kampvarmt i holdsalen. Det var virkelig en hård omgang. Men det er så skønt, at presse sig selv alt man kan og så vide, at man gjorde alt, man overhovedet kunne!

I dagens træning var en del planke, som instruktøreren havde valgt at lægge til aller sidst. Det var lidt ærgerligt, synes jeg. Jeg havde presset mig selv rigtig meget hele vejen igennem times øvelser og havde ikke den store energi til sidst. Det er en skam, når nu man bruger så mange muskler i planken, at jeg så desværre ikke kunne. Jeg holder meget af planken og det er der en rigtig god grund til: den rammer mange muskelgrupper på samme tid. Dog skal jeg have trænet den noget mere, så jeg kan holde den længere, men jeg har allerede gjort store fremskrift.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar