onsdag den 8. april 2015

Sommer-klar #1: Styr på kost

Godmorgen allesammen,

Er der noget bedre end at vågne på sådan en dejlig torsdag, vide at man har weekend fra i aften af, skal tilbringe hele dagen med et fantastisk spændende fag på en uddannelse man er så glad for OG så skinner solen allerede?! Det her kan kun blive en rigtig dejlig dag! :)

Det jeg lige ville tjekke ind for at fortælle jer om, er at jeg har besluttet, at jeg vil lave en række af indlæg med temaet 'Sommer-klar fra top til tå', hvilket jeg dog vil forkorte til 'Sommer-klar'. Udover at jeg, og en masse af jer garanteret, rigtig gerne vil være bikini-klar til sommeren, så er der en hel masse andet, man kan gøre - og som man skal igang med nu for at nå det inden sommeren. Som i jo ved, så betyder træning og kost meget i min hverdag og som i nok også har læst så er jeg igang med projekt 'ned-i-fedtprocent', hvilket kommer til at betyde meget for min bikini-body ;) Der er mange måder at komme ned i fedtprocent på, men overordnet set så handler det om ens ernæringsmål. For at tabe sig, skal man ligge i kalorieunderskud - men ikke for meget, for så sparer kroppen derimod på fedtet. Det ideelle, i følge min mening, er at ligge ca. 200 kcal. i underskud dagligt og så er makrotallene særdeles vigtigt. Som flere måske ved, er maktotal ens ernæringsmæssige fordeling af kulhydrater, proteiner og fedt. Og igen er der mange meninger om, hvad de perfekte makrotal er og jeg ændrer da også på mine sommetider og revurderer efter mine ønsker, form, hverdagens krav og muligheder. Overordnet set så søger jeg at undgå for mange tomme kulhydrater, få en god portion protein og et mindre fedtindtag - men alle tre ting er vigtige for kroppens fungeren og velbehag og derfor følger jeg i perioder min kost med programmet MyFitnessPal. Mange stejler fuldstændigt, når de hører at man 'tæller kalorier', men jeg indrømmer da gerne, at jeg gør det i perioder. Det gør jeg simpelthen ikke fordi, jeg er fanatisk, men fordi det hjælper mig til at spise nok og spise rigtigt. Det optimerer udbyttet af min træning, hjælper mig til at nå mine mål hurtigere og så giver det mig et større velbefindende. Så længe at det ikke tager overhånd, så synes jeg, at det er et super godt værktøj.


Appen kan hentes gratis på Android market og Appstore og så er ret så let at bruge. Dog er der nogle madvarer, der ikke er til at finde og derfor må man søge på engelsk. Men det er hurtigt og meget brugervenligt :) Og så synes jeg, at scanningsfunktionen er rigtig smart - man kan simpelthen scanne stregkoden på den madvarer, man ønsker og så indtaster man bare, hvor meget af denne man indtager. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar