mandag den 13. april 2015

Sommer-klar #2: Styr på motionen

Hejsa allesammen,

Jeg håber, at I alle nyder det dejlige vejr og at I kan lide mine Sommer-klar indlæg, der jo er et nyt tiltag på bloggen, hvor jeg laver en række indlæg med tips/råd og vejledning til, hvordan man kan gøre (og hvad jeg selv gør) for at blive sommer-klar fra top til tå. Det er derfor ikke kun inden for motionsgenren, jeg vil skrive om, men det vil fylde en hel del, da sundhed og træning fylder en stor del af min hverdag. Derudover er jeg i fulde gang med at komme ned i fedtprocent, så jeg kan blive mere markeret inden sommer. Jeg har styrketrænet en masse i den forgangende tid og for at musklerne skal komme bedre til syne, så skal jeg af med noget af det overskydende fedt, der sidder udenpå muskulaturen. Det er derfor ikke det store vægttab, jeg er ude i. For mig betyder tallene på vægten ingenting. Det som det handler om, for mig, er mit velbefindende - og så hvad jeg kan se i spejlet. Som i måske allerede har læst om i første udgave af denne række indlæg; Sommer-klar #1: Styr på kost, så er kosten af meget stor betydning for at kunne komme ned i fedtprocent og derfor gør jeg naturligvis meget for at overholde mine ernæringsmål. Men det er bestemt ikke det eneste, der er vigtigt, når man vil ned i fedtprocent! Som jeg også skrev i det første indlæg, så handler det overordnet om, at man ligger i kalorieunderskud. Dvs. at man forbrænder mere, end hvad man indtager. Og det kan godt være lidt svært at holde styr på; for hvor meget forbrænder man lige ved at cykle frem og tilbage fra arbejde og hvad hvis man også går rundt på jobbet? Det er kun noget man kan gisne sig til og det duer ikke i min verden lige nu; jeg vil gerne se resultater hurtigt og virksomt. Og tro mig, man bliver virkelig overrasket over, hvor meget man egentligt forbrænder i løbet af sådan en dag :)

Derfor bruger jeg aktivitetstracker. Jeg har haft gode resultater med at bruge min tracker hele dagen igennem og derved holdt styr på både motionen i centeret samt den daglige motion i form af dagens øvrige gøremål. Desværre var jeg bare så ufattelig uheldig, at jeg for et par uger siden tabte min elskede aktivitetstracker på en cykeltur og jeg fandt den aldrig igen. Det har været rigtig svært at undvære den og derfor skulle der også en ny til! Jeg undersøgte markedet og de forskellige aktivitetstrackere kan være ret så pricy, men jeg var så heldig at finde en rigtig billigt hos Alle-gaver.dk, hvor jeg også har mit fede actionkamera fra. Her fandt jeg GoFit fitness trackeren, der, som min gamle tracker, både er en aktivitets- og søvntracker, samtidig med at den har en masse andre fede funktioner. Nu har jeg testet den af i et stykke tid og jeg er rigtig positivt overrasket. Man får virkelig meget (og god kvalitet!) for de 549 kr., som den kun koster.




Den er kombatibel med både Apple- og Androidmobiler (iSO 6.0 og højere samt Android 4.3 og højere), hvor man gratis henter en app på App-store eller Android-market, således at man kan følge med og se mere deltajler på sin telefon. Kommunikationen foregår over Bluetooth (4.0) og den laver både datananalyser, grafiske afbildninger og statistik, således at man kan holde øje med sin træningsresultater og fysiske aktivitet, såvel som søvnrytme, på mobilen samt på trackerens display. Derudover er den også udstyret med dato og tid, timer og alarmfunktion, skridttæller og så kalorie- og afstandskalkulatoren, der ligger til grund for beregning af det daglige aktivitetsniveau.






Gofit trackeren er designet i Europa og er ganske minimalistisk i sit udtryk, hvilket gør, at den sagtens kan bruges til hverdag udenfor træningstimerne, hvor den bare ligner et digitalt ur. Hertil er den lavet i gummi, der er fleksibelt og gør den behagelig at have på, uden at den generer. Den kan også justeres i håndledsremmen med en min. længde på 16 cm. og en maks. længde på 21 cm. I pakken medfølger, udover GoFit trackeren, et USB-opladningskabel og manualer med billeder - hvilket virkelig gør det nemt at finde ud af ;) Det er noget, jeg synes, der tit mangler i diverse manualer. Men den er i det hele taget meget nem at finde ud af - især da der ligeledes kun er én knap, man kan trykke på.




Jeg har selv haft kigget lidt på, om jeg måske skulle udvide lidt med andre lækre items fra GoFit - nu da prisen og kvaliteten er lige noget for mig ;) Der er bl.a. fede Bluetooth letvægts hovedtelefoner og Bluetooth pulsmåler.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar