mandag den 18. maj 2015

Got it on Ebay #3

Så er vi kommet til 3. indlæg i rækken af bloggens 'Got it on Ebay'-indlæg. Disse indlæg er anmeldelser af nogle af de ting og sager, jeg har bestilt og modtaget fra Ebay. Flere af tingene er det efterhånden ret længe siden, at jeg har modtaget og derfor er det heller ikke alle linksene, der stadig findes. Jeg foreslår derfor, at I i stedet søger på titlen :)

#1: Træningshandsker. Jeg bestilte disse handsker for over et år tilbage og de holdt desværre kun et par måneder, inden de begyndte at revne ved syningerne, men nøj de er lækre! De er lavet af neopren-stof og er super lækre at have på. Er godt skridsikre og passer godt til en lille hånd som min, hvor selv en xs i mange (mere professionelle mærker) kan være alt for stor.



#2: Negleolie. Rigtig lækker og billig negleolie, der bestemt kan anbefales. Der står OPI på dem, men det er nok nærmere en kopi ;) Dog er de stadig lækre og fugter og plejer godt, synes jeg.


#3: Badehætte. Obs. prisen er for 2 stk. Materialet er ret så tyndt, men de ser ud til at virke fint. Jeg må indrømme, at min veninde og jeg aldrig fik dem brugt på vores ferie og nu er de vidst røget lige ud til højre.


#4: Pc-sleeve. Jeg bestilte den rosa og farven lever meget godt op til billederne. Dog er kvaliteten ret så ringe og den holdt bestemt ikke særlig længe, førend syningerne begyndte at gå op på den grå kant. Jeg har den dog stadig men har aldrig fået den syet. Mon det nogensinde kommer til at ske, eller om jeg bare skal smide den ud?


#5: Denim legging. De er så super fine og jeg har set flere på Facebook, der er positivt overrasket over dem. Det var jeg bestemt også, da jeg modtog dem. De virkede så lækre og sad så godt! De første 30 min. og så var de revnet midt på stoffet henover bagen. Sælgerne var bestemt heller ikke til at snakke med og ville ikke indvillige i at sende nogle nye eller at give pengene retur. Øv! Det var en mindre heldig handel.




Hvis I vil have yderligere inspiration og anmeldelser så stay tuned her på bloggen - Du er velkommen til at følge den på Bloglovin. Derudover kan jeg også anbefale at følge den danske Ebay-gruppe, hvor medlemmerne er rigtig søde til at lægge deres køb og anmeldelser heraf op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar