fredag den 5. juni 2015

Got it on Ebay #4

Godaften allesammen,
Endelig kom weekenden og jeg er sikker på, at mange af jer har glædet jer rigtig meget :) For mit vedkommende står den dog stadig på eksamensforberedelse og selvom det snart hænger mig langt ud af halsen (beklager min skønne metafor), så er der jo snart en ende at se på det hele. Derudover kan jeg nu nyde et par dejlige dage i selskab med min fantastiske og højt elskede familie, godt nok skal jeg stadig læse op, men bare jeg får tid med dem, så er jeg lykkelig!

I aften får I et Ebay-indlæg, da jeg ved, I elsker det ;) Og jeg kan godt afsløre, at jeg på det seneste har shoppet en del mere på Ebay, end jeg længe har gjort og I skal selvfølgelig nok få det hele at se!

Vi er nu kommet til det 4. indlæg i rækken af Got it on Ebay - indlæggene og jeg håber, at I finder dem brugbare. Indlæggene her er anmeldelser af nogle af de ting, jeg har bestilt og modtaget fra Ebay. Mange af tingene er det dog efterhånden længe siden, at jeg har modtaget og derfor er findes ikke alle links stadig. Så jeg foreslår, at I i stedet søger på titlen, der fremgår af billederne :)

#1: Magiske svampe. For de 52 kr. fik jeg 100 stk., som jeg gladeligt har delt med familien og veninder, så alle kunne prøve dem. Dog vil jeg sige, at de er en smule opreklamerede. Jeg havde nogle pander, jeg håbede, at de ville kunne fjerne indbrændt fedtstof på - men desværre ikke. Dog er de virkelig gode til at rengøre sneakers med eks. hvide gummikanter på. De har det bare med at smuldre meget hurtigt og let. Jeg ville ikke købe dem til en anden gang.


#2: Denim shorts med ripped huller. De kom ok hurtige og passede fint i pasformen, bortset fra at det ene ben er noget strammere end det andet, hvilket er virkelig mystisk. Jeg tror, de er fejlsyede. Men om ikke andet, så er jeg ret glad for dem og glæder mig til at tage dem i brug igen her til sommer.


#3: Top med hulmønster. Det er den til højre på billedet, jeg købte og jeg har været rigtig glad for den, som jeg købte i en fersken farve. Der er et mærke bag i nakken, hvor der står, at den er fra H&M. Lidt skægt. Jeg har brugt den en hel del og den er lavet i det lækreste chiffon-lignende stof, der tørrer rigtig hurtigt, men dog godt kan krølle lidt let. Jeg overvejer at købe den i hvid eller i mintgrøn også.


#4: Marc Jacobs armring. Jeg vandt denne på en auktion og har desværre ikke fået brugt den så meget, trods at den er rigtig fin. jeg har bare generelt meget tynde håndled og derfor virker armringen ret stor til mig. Jeg har dog ikke ville gå af med den, fordi jeg synes, den er så smuk ;) Men må nok indse, at mine håndled ikke vokser forløblig. 

#5: Wrap nederdel. Den er så smuk på billederne og måske også hvis jeg havde været noget højere end mine sølle 164 cm. Den er ikke pæn til mig og derfor gav jeg den videre. Stoffet er en lækker tynd bomuldsblanding og den mulvarpe-farve, jeg købte den i, var bare så flot.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar