mandag den 1. juni 2015

Juni & Sommersmoothie

Godmorgen allesammen,

Så er juni måned skudt i gang og det er en super dejlig følelse, når man tænker på, at sommerferien derfor står for døren. At jeg, som de fleste andre, lige har en stor og vigtig eksamen (bacheloreksamen), der skal overstås først, er en anden side af sagen. Men lige nu kan jeg slet ikke få armene ned af bare begejstring over sommerens indtog, vores ferie senere på måneden, sommer, sol og ikke mindst samvær med min dejlige, og meget savnede, familie. Jeg glæder mig så meget!!

Derfor startertede jeg også min junimorgen ud på en rigtig sommerlig måde med en let og lækker smoothie og I får da lige verdens hurtigste opskrift på den her :)

Det her er nok en af de nemmeste og lækreste smoothie/ milkeshake, der er super hurtig lige at blende sammen og nyde på farten, som et lækkert mellemmåltid fyldt med vitaminer eller som en sund dessert i hverdagen.

I opskriften her har jeg brugt mandelmælk, som naturligvis kan udskiftes med havremælk, rismælk, kokosmælk, komælk eller hvad man måtte ønske. Jeg kan personlige rigtig godt lide mandelmælk i mine smoothies, da jeg synes, det indeholder en naturlig sødme og lethed, der er svær at finde i tilsvarende produkter. På den måde kommer jeg også udenom at skulle anvende sukker. Og så er jeg bare generelt vild med mandelmælk! Jeg ærger mig virkelig over, at jeg ikke har kendt til den dejlige smag noget før, for det er bare lige mig, om det er ovenpå mine havregryn, drikkeklart fra kartonen, i bageværk eller noget helt tredje - så smager det bare skønt.

Frugterne og bærerene kan man naturligvis udskifte efter smag og behag. Jeg lavede en rigtig lækker en igår med æble, pære, banan, druer, appelsin og hindbær. Den var virkelig også lækker.

Frugt- og mandelmælkssmoothie

Ingredienser:
2 dl. Naturli' økologisk mandelmælk
1 banan
1 æble
1 håndfuld hindbær
1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmetode:
Hele herligheden blendes let og lækkert sammen.
Hvis man ønsker konsistensen tyk og kold, som is, så kan jeg anbefale at have frosset nogle af frugterne/ bærerene ned og blende dem med de øvrige ingredienser.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar