torsdag den 25. juni 2015

Kokosolie til det hele

Hej allesammen,

I dag vil jeg tippe jer om et ganske billigt og mirakuløst multi-produkt, der både gavner sundheden og skønheden. Det er noget, jeg både bruger i madlavningen såvel som på huden og i håret og alle steder gør det virkelig gavn. Det er ikke til at komme udenom - Det er kokosolie. Og hvis du ikke allerede kender til mirakelolien, så kan jeg kun sige: Du går glip af noget! Jeg elsker kokosolie! There I said it ;) Kortene på bordet - de fleste dyre cremer, hårkure mv. har altså svært ved at handle op med denne naturlige mirakelkur og samtidig så er den et langs sundere alternativ til fedtstoffer som margarine ect.

Jeg har denne fra Nu3.dk, som er min online ernæringsprodukt-pusher,
og det absolut billigste sted, jeg har fundet kokosolie, der tilmed er økologisk,
hvilket jeg foretrækker, når det både er til madlavning samt hud- og hårpleje.


Hvad kan man bruge det til? Ja, hvad kan man ikke bruge det til?! Kun fantasien sætter grænser ;)
  1. Stegemiddel. Det er mit absolut favorit alternativ til stegemargarine og udover, at det er langt sundere form for fedtstof, så sprøjter det heller ikke, som eks. olienolie kan gøre.
  2. I bageværker. Det er en genial ingrediens i bageværker, der tilføjer en blødhed og en masse gode sunde fedtstoffer. Og så indeholder det jo hverken laktose, gluten, sukkerstoffer, konserveringsmidler og egner sig til vegansk kost.
  3. Hårkur. Jeg bruger det i håret en gang om ugen og kan virkelig mærke, at det gennemfugter og giver den flotteste glans! Bare husk at komme shampoo i håret før du skyller med vand, da olien ellers kan være svær at vaske ud.
  4. Mod spaltede spidser. Det virker rigtig godt med en lille smule i hårspidserne. Det både fugter og får håret til at syne sundere.
  5. Natcreme. Jeg bruger det ofte som natcreme og det fugter rigtig dejligt og fedter slet ikke, som man måske skulle tro, men er absorberet næste morgen.
  6. Hudsalve. Hvis man har nogle tørre pletter, tørre albuer eller eks. vabler, så er det rigtig virksomt at smøre lidt olie på over et par dage.
  7. Fugtighedscreme. Som ovenstående - så kan man også vælge at bruge olien på større områder som en fugtighedscreme/ olie. Jeg har eks. tendens til at min hud udtørrer pga. vandallergi og her gør olien virkelig underværker.
  8. Make-up fjerner. Det virker perfekt til at fjerne make-up med. Lidt på en vatrondel og så bruger man det bare som alm. make-up fjerner.
  9. Læbepromade/ gloss. Det fugter læberne dejligt og giver et fint naturligt shine samtidig.
  10. Negleolie. Det virker rigtig godt mod flossede og tørre neglerødder/ neglebånd. Bare masser en smule om neglene.
  11. Øjenvippeserum. Jeg kommer ofte en smule på vipperne inden sengetid, da det styrker og fugter vippestråene.
  12. Scrub. Både til ansigt og krop. Man kan mixe, som man vil, men jeg bruger gerne selv den lette blanding af kokosolie og salt.
  13. Massageolie. Det er jo åbenlyst at bruge olien til massage og det er så skønt og lækkert til huden!
  14. Barbergel. Måske I også kender det med, at ens ben til tider bliver knas tørre. Det kan mine virkelig godt finde på i perioder og så må jeg hoppe udenom barberingen, fordi det simpelthen gør min hud alt for rød, øm og irriteret og så bare smøre på med fede cremer. Men her fungerer kokosolien virkelig godt, har jeg opdaget. Når jeg er i bad, smører jeg olien på benene og bruger det som barbergel og det virker - samtidig med at det fugter huden rigtig godt.
  15. Øjencreme. Olien fungerer rigtig godt mod milde hævelser samt sorte render og så fugter den samtidig helt i dybden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar