mandag den 27. juli 2015

Jeg har mistet en, der stod mig meget nær



Godaften allesammen,

Jeg synes, at det er ved at være lidt tid siden, at jeg har haft et rigtigt personligt indlæg og min plan var jo også, at jeg (måske) ville fortælle jer historien om, hvad det var, der skete, da jeg mistede en, der stod mig meget nær - som jeg har lidt flygtigt har nævnt i nogle af de sidste indlæg. Det er noget, der påvirker mig rigtig meget i disse dage og derfor er det selvfølgelig også kun naturligt, at det lige bliver nævnt her på bloggen. Men hvorom alting er og selvom, at jeg rigtig gerne vil dele alt med jer mine skønne læsere, så har jeg besluttet, at jeg ikke vil lade historien komme her på bloggen.

Det vil være en hård omgang at skulle have ned på skrift og jeg har en fornemmelse for, at jeg har brug for selv at vende det noget mere for mig selv, inden jeg har lyst til at dele det for meget. Jeg tror bestemt, at det er det bedste for mig. Selvfølgelig kan jeg også sagtens bruge initialer og beskytte den pågældende person, men jeg føler også, at jeg i denne situation har brug for at beskytte mig selv. Så indtil videre så forbliver historien min egen og det beklager jeg, men jeg følte et vis ansvar for at fortælle jer om denne beslutning, eftersom at flere har skrevet og spurgt indtil, hvad det er, der er sket og at jeg selv luftede ideen om at dele historien her på bloggen.

Kort og godt kan jeg sige, at ingen er død eller på anden vis ramt af sygdom eller lign. Det drejer sig om et særligt slags venskab med nogle meget stærke, dybe og til tider også meget komplicerede følelser, der måtte tage sin slutning. Der har været lidt komplikationer siden, at vi tog denne beslutning i fællesskab og det synes jeg, har revet lidt op i sårene. Det er svært at give slip og mine tanker er næsten konstant på denne person. Der er kommet et hulrum i mit hjerte, det bliver svært at fylde ud og det påvirker mig i hverdagen - ikke mindst i forhold til andre betydningsfulde personer i mit liv. På sin vis har jeg lyst til at se personen (fordi vi endte dette over skrift hvilket måske lyder rigtig hårdt, men samtidig tror jeg, at det var langt nemmere for personen) og få gjort det forbi på en ordentlig måde, men samtidig så er jeg bange for, hvordan jeg vil reagere på personens måde at reagere på. Jeg er en ret følsom person og det er meget svært for mig at give slip på noget, der betyder så meget for mig og jeg er noget mere udtryktfuld, end personen er, hvilket godt kan give mig en følelse af, at personen ikke ser det som lige så ulykkelig en situation, som jeg gør. Selvom jeg inderst inde godt ved, at det nok er lige hårdt for os begge to.

Det var en lidt tungere form for aftenlæsning her på bloggen og derfor er det også holdt lidt kort. Morgendagens indlæg lover jeg bliver lidt mere i den positive ende af skalaen. Nu vil jeg til at smutte i seng og se om ikke, at jeg kan få stået lidt tidligt op i morgen og nå træning, bad samt lidt læsning for morgenstunden af, så der er mere tid og energi til at hygge med familien senere på dagen. I må alle sove godt og drømme sødt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar