onsdag den 29. juli 2015

Min konkurrence-smoothie

Har I set, at min super lækre opskrift fra den anden dag er med i Nu3.dk's smoothielicious-konkurrence? På fredag findes vinderene af en super lækker Vitamix Total Nutrition Center samt 10 x Smoothielicious-pakker. Det kunne jo ikke være helt dårligt at vinde vel? Men om ikke andet, så er jeg rigtig stolt over, at de vil have min opskrift med på deres side. I kan se den her.


Dagen i dag har stået på en hel masse læsning og det er super godt, for jeg fik indhentet alt det forsømte. I morgen vil jeg til og i gang med opgaven og selvom, at jeg måske ikke når at få den færdigskrevet inden august måned gør sin entré (som jeg havde sa mig for i mit indlæg med min Bucket List for juli), så er jeg ganske tilfreds, da jeg synes, at jeg har gjort et tilfredsstillende stykke arbejde med læsningen. Nu havde jeg jo også en masse andre planer og det hele har gået op i en højere enhed. Så det er virkelig skønt!

Jeg har forresten fået handlet lidt lækkert her i udsalgets slutperiode, hvor jeg virkelig fik sparet en del! Jeg ville rigtig gerne have vist jer det her til aften, men lyset er ikke alt for godt nu, hvor klokken er så mange, så det må I have til gode. Jeg vil til at smutte i seng og se, om ikke jeg kan komme op i ordentlig tid i morgen og få givet træningen en skalle for morgenstunden af ;)



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar