torsdag den 16. juli 2015

Udsalgsfund - sports edition

Godaften allesammen,

Jeg beklager dagens lidt sene indlæg, men jeg har desværre haft lidt problemer med bloggen i dag. Faktisk fandt jeg aldrig helt ud af, hvori problemet egentligt bestod, men nu synes den at virke, som den skal igen.

Dagen i dag har stået på en hyggelig tur på kræmmermarked med min mor. Det var et lille lokalt et med lidt tivoli og boder - så hyggeligt. Vi fik købt et par fine ting hver især og jeg synes selv, at jeg fik gjort et ret godt kup, som I får at se her på bloggen senere. Derefter har jeg hygget med lange gåture med vores dejlige hund, nydt solen, handlet ind og forelsket mig lidt i nogle fine boligsager fra Kvickly (troede slet ikke, at de havde så meget fint!), lavet god mad og hygget med familien, ordnet have, lavet et par kreative projekter (som I nok også snart får at se) og sidst men ikke mindst netshoppet en smule. En stille og rolig men ganske hyggelig dag. Inden længe er det sovetid, da jeg skal tideligt op i morgen og have trænet godt og grundigt igennem, men inden da skal I da lige se mine udsalgsfund!

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg ikke rigtig været til juli-udsalgsshopping. Derfor har jeg selvfølgelig lige planlagt en tur i weekenden! Men lidt er det da blevet til - en dag hvor jeg skulle ud og finde en gave. Jeg har et smut forbi en H&M og faldt over lidt lækkerier til sportsgardaroben. Det var nogle ret lækre fund, hvis jeg selv skal sige det.


Bhen har jeg allerede to af og jeg knuselsker dem! Det er med medium støtte og så sidder de bare så godt. Jeg fik den for 100 kr., hvor normalprisen er 179 kr.

Toppen (med indbygget bh) står normalt til 179 kr. og jeg havde hørt rigtig meget godt om den fra andre. Den var sat ned til 50 kr., men levede desværre slet ikke op til mine forventninger. Den sidder ikke godt over mit bryst.

Bukserne var det rene kup. De koster normalt 300 kr. og jeg fik dem til - hold fast - 70 kr.! De sidder som en drøm, er lidt varme i det, men bliver siddende og har en masse gode features som lynlås i benene, er ekstra høje bagtil og har reflekser.

Alt i alt et super godt udsalgsfund! Toppen enten giver jeg væk eller ser, om jeg kan bytte her i weekenden. 

Har I fundet noget godt på udsalg i år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar