tirsdag den 22. september 2015

Hårolie der dufter så dejligt

Hello hunnies,

Så er ugen godt i gang og her på bloggen blev den skudt fra start med en giveaway, hvor du kan vinde et valgfrit Biosym produkt. Min dag stod igår på Uni efterfulgt af en masse læsning herhjemme, hvortil jeg måtte gå tidligt i seng, fordi jeg fik den ondeste hovedpine hen på eftermiddagen. Så jeg hyggede bare inde i sengen med Netflix og i dag har der intet været at mærke til hovedpinen, så det var heldigvis nok ikke sygdommen, der var på vej tilbage. I dag stod jeg op i ok tid og fik læst lidt og ryddet op, inden jeg skulle til en jobsamtale. Som I jo ved, har jeg allerede et fritidsjob ved siden af studiet, men der har ikke været så mange timer at få på det seneste og selvom jeg ikke akut står og mangler timerne, så kunne jeg ikke holde mig tilbage, da jeg så et meget attraktivt (i mine øjne i hvertfald!) jobopslag på Facebook og jeg sendte fluks en ansøgning, hvorefter jeg blev kontaktet dagen efter, om ikke jeg ville komme til samtale - jo tak! Det har jeg så været i dag og jeg synes faktisk, at det gik rigtig godt. Jeg får svar allerede senere i dag eller i morgen og hvis jeg er så heldig at få jobbet, så skal I selvfølgelig nok komme til at høre meget mere om det. Jeg kan afsløre så meget som, at det er noget, der har en del at gøre med min interesse i sundhed og så kan I jo tænke lidt over det ;) Ellers skal dagen i dag bare stå på læsning. Ja, spændende lyder det måske ikke, men jeg har virkelig en del, der skal læses!

Men inden jeg dykker med næsen ned i bøgerne igen, så vil jeg lige komme med en opdatering her på bloggen og fortælle jer lidt om en skøn hårolie, jeg har brugt på det seneste, der er beregnet som hårpleje til belastet og spaltet hår - ergo: Mit hår lige pt! Måske I så mit opslag på Instagram? ;) Olien er fra Orofluido og hedder mere præcist Orofluido Asian Zen Control Elixir. Denne er en 50 ml. og den findes tilsvarende også i en 25 ml. udgave, men her vil jeg absolut anbefale, at man vælger den på 50 ml. Den på 25 ml. koster 105 kr., så det er jo ikke så galt, men faktisk så får man det dobbelte, i 50 ml.'eren, til kun 30 kr. mere inde hos Millem.dk. Jeg modtog pakken dagen efter og så er det bare så hyggeligt, at de altid vedlægger gratis gaver i ens pakke!


Den modvirker krus (/frizz) og giver en super smuk glans, samtidig med at den før det lettere at style håret. Den er meget let i konsistensen og, modsat min tidligere favorit hårolie fra Osmo, så fedter og tynger den overhovedet ikke håret. Den er drøj i brug, så de 50 ml. rækker længe og så har den en indsats i flasken, der gør doseringen let - så man ikke får alt for meget ud af gangen. Den passe til alle hårtyper og er beriget med bl.a. næringsgivende og blødgørende risolie, Tsubaki-olie, bambusekstrakt, E- og B-vitaminer samt antioxidanter. Derfor beskytter den mod UVA/UVB stråler, blødgør, styrker og giver fleksibilitet og beskyttelse mod slidtage samtidig med at den bare dufter sååå dejligt. Duften er sådan meget naturlig og blomster-agtig, samtidig med at der er lidt bid i - jeg bliver straks henledt til duften af en asiatisk lotusblomst, når jeg åbner flasken. Det er virkelig en skøn duft og jeg faktisk fået komplimenter for den. Bare duften kunne være grund nok til, at jeg ville købe den igen.

Men den ikke bare dufter skønt, jeg synes også, at den holder, hvad den lover. Jeg er helt vild med letvægtsformlen, der bare gør den så meget nemmere, end andre hårolier jeg har prøvet, at bruge til hverdag. Den giver et smukt shine og mindsker synligheden af spaltede spidser - det er lidt som om, at den ligger en tynd forseglende hinde udenover hårstrået, uden at det på nogen måde tynger, fedter eller lign. Og så er den ganske let at bruge, uanset om man bruger den i vådt eller tørt hår, man skal bare fordele lidt af olien (husk: den er drøj i brug) i hænderne og gnide hænderne sammen for at fordele olien og herefter fører man bare blive hænderne gennem længderne og spidserne af håret - voila!

Derudover må jeg også lige slå et slag for den lækre prøve (eller den er faktisk på hele 100 ml.!) på en saltvandsspray jeg fik med som gave fra mærket Davines More Inside. Den er super god til, når jeg f.eks. har sovet med en fletning og morgenen efter tager elastikken ud. Så kan jeg lige redde krøllerne lidt løst igennem og så give med lidt af denne saltvandsspray til at samle dem lidt og tilføje volumen. Den virker super og har samtidig også en dejlig duft. Den blev jeg rigtig glad for - sikke en skøn gave at få! Og så var der også små lækre bolscher med i pakken ;) De er så søde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar