torsdag den 3. september 2015

Lyngby & jeg



På denne lidt grå, og snart meget regnfulde, dag har jeg lavet lidt sidespringshandlinger fra læsningen og har i stedet siddet og arbejdet på ønskeseddel til min fødselsdag om en måneds tid. Som jeg har vist og fortalt jer flere gange før - både herinde på bloggen samt på instagram, så er jeg stor Lyngby-fan og derfor har jeg da også skrevet en masse Lyngby-lækkerier på listen. I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om I har set, at der er kommet en Lyngbyshop.com? Man har længe kunne købe produkterne hos isenkrammere landet over, men jeg synes, det er så skønt, at de ny har fået deres egen webshop, hvor man kan klikke tingene hjem. De har faktisk også en facebookside, hvor de ofte lægger god inspiration op og jeg kan se, at der også sommetider er konkurrencer!

Jeg har vidst aldrig fortalt jer historien bag min fascination bag Lyngby-produkterne og selvom dagens indlæg hverken var planlangt at skulle være så langt eller personligt, så håber jeg, det er noget, I vil sætte lige så stor pris på at læse om, som jeg gør på at skrive det. Her er min historie om det kendte danske designikon Lyngby.

Siden 1930'erne var Lyngby Porcelæns Fabrik i Kgs. Lyngby bag den ikoniske riflede Lyngbyvase, fra 1936, porcelænsstel samt andet brugskunst, men under ærgerlige omstændigheder lukkede fabrikken i 1969. Flere af os husker nok tydeligt de fine hvide riflede vaser og 'det pæne stel', som mormor fandt frem ved fødselsdags og lignende fejringer - nogle med smukke blomstermotiver, som omhyggeligt blev pakket ind efter brug, så der ikke skete noget med det. Der var noget helt særligt over det fine porcelæn, der allerede dengang fik mig til at ønske mig sådan noget, når jeg en dag selv blev 'stor'. Derfor var det lidt vemodigt, da jeg engang for en del år tilbage fortalte min mormor om det og hun fortalte mig, at fabrikken var lukket og at hun derfor nok aldrig ville kunne få samlet hele sættet, med mindre vi tog rundt på loppemarkeder og ledte. Hun ønskede sig altid Lyngby, der passede til det, hun i forvejen havde. Så hun kunne få samlet et 'sæt', som skulle gå i arv. Den dag i dag ved jeg desværre ikke, hvad der blev af hendes samling. Min mormor gik bort for ca. 16 år siden og eftersom min mor ikke arvede noget af det, vil jeg tro, at søskendeflokken ikke ville skille samlingen og derfor at en af mine onkler eller mostre arvede det.

I 2012 blev den danske designarv og -tradition reintroduceret af det danske designfirma Hilfling Design, der genoptog og genskabte Lyngby-produkterne, der bliver produceret på samme fabrik som Royal Copenhagen (lille sjov fact), og den dag i dag har Lyngby-familien vokset sig endnu større. Jeg har derfor selv anskaffet mig et par af de små smukke hvide vaser, da jeg har en stor svaghed for vaser, og så fordi at det har en vis affektionsværdi for mig. Det er måske ikke lige præcis dem, som min mormor havde stående, men de får mig alligevel altid til at tænke på hende. Det er sjovt, som materielle ting, man ofte bebrejder for ikke at kunne skabe glæde og lykke, alligevel kan have en stor personlig betydning for os. Det har vaserne i hvertfald for mig.

Jeg kan heller ikke lade være med at kigge efter Lyngbydesign, når jeg en sjælden gang imellem kommer til et loppemarked eller en genbrugsbutik og det vækker sådan en glæde i mig, når jeg ser noget af det fine danske stykke designhistorie stå der og skinne så fint (se bl.a. dette indlæg). Dog er de fine blomstermotiver ikke lige, hvad der passer bedst ind hjemme i vores moderne, minimalistiske, nordiske indretning og jeg prøver for det meste også at tilgodese min mere maskuline kæreste, som jeg er sikker på, ville have et lidt anstrengt forhold til blomstret porcelænsstel og -vaser. Derfor holder vi os til det klassisk hvide og stilrene, men vi er nu også begge lidt i svimer over de fine Lyngby i grå og sort. Grå er mest mig og sort er mest min kæreste. For ikke at glemme de smukke smukke riflede vaser, som Hilfling Design relancerer her i august i år, med guldkant! De er bare indbegrebet af ynde og elegance. Selvom jeg ved, det ikke lige er favoritterne hos min kæreste, så overvejer jeg stærkt, om ikke det skal være fødselsdagsgaven fra mig til mig selv i år ;) Ikke at det er noget, jeg plejer at gøre, men jeg tror ikke, at han ville give mig dem i dén farve - og så må man jo tage sagen i egen hånd! Jeg er i hvertfald forelsket.


Egentligt så kunne jeg klikke dem alle hjem, for de er da bare så fine og så er det så flot, at have dem stående sammen i en klynge i forskellige størrelser og farver. Og har I set de smukke nyheder i blå? Der er så mange fine farver, der ville se så godt ud i et mix med dem i porcelæn. Se bare inspirationsbilledet herunder med det flotte par á sort porcelæn og røgfarvet glas - det kan bare noget helt særligt! Jeg har desværre ikke helt selv nok til en 'rigtig klynge' endnu og derfor har jeg da også skrevet flere vaser på min ønskeseddel allerede. Dengang jeg arbejdede i Inspiration, havde jeg virkelig også svært ved ikke bare at købe dem alle med hjem og jeg har en tilståelse; jeg er dybt forelsket i dem, i lysestagerne og ikke mindst i skålene. Det hele. Jeg synes, det er sådan et smukt, rent og klassisk design, der ikke bare forskønner boligen, men også vækker en masse gode minder i mig.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar