tirsdag den 15. september 2015

Sanex AtopiCare - min redning

Jeg har fået fornøjelsen af at teste nogle af de nye Sanex Advanced produkter og da pakken lidt uventet dukkede op, kom det som et kald fra himlen. Dagen forinden, at postmanden ringede på min dør, havde jeg haft en del kløe på mine skinneben og da jeg tog mine lange bukser af om aftenen, så jeg til min store forskrækkelse, at min hud var mere tør end nogensinde og ligefrem skællede. Det så så vildt ud - og det kløede! Min hud var helt øm og da jeg ville skrubbe det værste af i badet, måtte jeg opgive, da det begyndte at brænde i min hud. Men no worries - det gik hurtigt over - Sanex-pakken reddede mig!

I pakken var der Sanex Advanced AtopiCare Body Lotion, Håndcreme samt Roll-on, der er specielt udviklet til meget tør, sensitiv, atopisk hud med den CeraGly Activ Technology og hudidentiske lipider, der styrker hudbarrieren og reducerer kløe og tørhed markant.



Sanex Advanced AtopiCare Body Lotion: Lindre atopisk, tør hud ved første anvendelse, da den med sin allergivenlige formel indeholdende hudidentiske lipider og fugtgivere hjælper mod ekstrem tørhed samt hudoverfølsomhed. Huden efterlades blød, smidig og fugtmættet og kan bruges på daglig basis. Den er udviklet i samarbejdet med hudlæger og 98% bekræftede i test, at den dæmper kløe og irritation. Denne blev min store redning og har så godt som genoprettet min huds balance helt igen. jeg har brugt den morgen og aften, da min hud har det med at tørre meget ud efter et bad og da den er så let i konsistensen, kan det sagtens lade sig gøre. Den dufter ikke af så meget, pynter måske heller ikke allermest på badeværelset, men den virker med det samme! Jeg kunne bestemt godt finde på at købe den en anden gang - og nok snart, for jeg har allerede tømt halvdelen af bøtten ;) Vejledende udsalgspris for 250 ml. er 48,95 kr.

Sanex Advanced AtopiCare Håndcreme: Ligesom bodylotionen, så lindre denne håndcreme tør og atopisk hud allerede fra første anvendelse. De hudidentiske lipider og fugtgivere forstærker hudens byskyttende lag, så tørhed, svie og kløe dæmpes og huden bliver blød og smidig. Ligeledes et produkt der kan anvendes dagligt og som er udviklet i samarbejde med hudlæger. Den dufter meget rent og måske en anelse af lavendel. Det er ikke den spaoplevelse som sådan, men jeg kan nu meget godt lide, at min håndcreme ikke dufter af for meget. Dog er følelsen bestemt spa-materiale. Den fugter rigtig godt og trænger hurtigt ind uden at fedte, hvilket er et must for en håndcreme, synes jeg. Den har fået en plads i min taske og jeg bruger den flittigt. Vejledende udsalgspris for 75 ml. er 32,95 kr.

Sanex Advanced AtopiCare Roll-on: Ligesom de andre AtopiCare produkter er denne deodorant udviklet i samarbejde med hudlæger og har en allergivenlig formel, der ikke indeholder alkohol, som mange andre deodoranter på markedet, der på længere sigt vil udtørre og irritere huden, såfremt man har tendens til tørhed og sart hud. Dens hudidentiske lipider og fugtgivere beskytter mod kløe og irritation og så giver den 24-timers beskyttelse mod lugt og sveddannelse. Den er meget neutral i duften og tørrer hurtigt ind. Jeg har nu brugt den i omkring 2 uger og jeg kan allerede se en væsentlig forbedring af min irriterede hud under armene. Jeg barberer mig under armene og har også været slem til at bruge roll-ons med duft en del før i tiden og det har sat sine tegn på min nu sensitive hud under armene, men jeg kan tydeligt se og mærke en forskel nu. Det er bestemt en deo, jeg kunne finde på at købe og jeg synes, at den holder mig lige så frisk som dem fra Dove, jeg ellers er stor tilhænger af. Vejledende udsalgspris for 50 ml. er 32,95 kr.

I serien findes der i øvrigt også en showergel samt en deo spray i serien og især showergelen vil jeg glæde mig til at prøve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar