tirsdag den 1. september 2015

September Bucket List

Så blev det 1. september - en ny måned og starten på efteråret. Det betyder også, at det er tid til endnu en bucket list. 

Til at starte med synes jeg dog lige, at vi skal tage et kig på, hvordan det er gået, siden jeg skrev min bucket list for august.

Siden sidst har jeg..

  1. Studie: Fået læst alt pensum til min første eksamen på semesteret. Nu vil jeg få kigget mine noter lidt igennem og så krydser jeg bare fingre for, at jeg kan svare på spørgsmålene på fredag.
  2. Indre sundhed: Fået mere styr på mine makroer. Det hjælper godt på det, at jeg forbereder min mad til minimum to dage af gangen og laver madpakke. Derudover har jeg også eksperimenteret lidt med nogle spændende opskrifter, som I nok skal få mere at se til på bloggen.
  3. Træning: Fået det noget bedre med min ryg, der dog stadig ikke er 100% fit for fight, men det hjælper gevaldigt på det! Det tager nok lidt tid, inden jeg er tilbage i formen, som inden problemerne blussede op. Men jeg arbejder på det.
  4. Ikke fået undersøgt muligheden for at begynde til dans igen. Jeg er sådan i tvivl, om jeg skal give det et forsøg eller ej. Problemet er lidt, at jeg også gerne vil træne en del i fitness og samtidig har jeg jo også mit studie, mit job, bloggen her, en masse læsning, kæreste, familie og veninder. Så jeg ved ikke, om det vil være for presset for mig. Det må jeg lige finde ud af med mig selv.
  5. Endnu ikke fået mig et nyt profilbillede på Facebook - Nu tror jeg efterhånden, det gamle har været der et år ;)
  6. Forsøgt at gå tidligere i seng og stå tidligere op om morgenen. Jeg kæmper dog virkelig med det stadig og i morgen ringer vækkeuret kl. 6:00 (hvor jeg SKAL op). Det bliver ikke nemt..
  7. Økonomi: Fået taget en masse billeder af ting og sager, jeg skal have solgt ud af, som jeg ikke får brugt og andre derfor forhåbenligt kan få gavn af.
  8. Studie: Fået købt den sidste bog til semesteret - så jeg er tip-top-klar! Eller.. vi er faktisk lidt i tvivl, om vi måske skal anskaffe os to bøger mere.. Vi afventer svar fra den modulansvarlige og krydser fingre (for at vi Ikke skal ;)).
  9. Ydre sundhed: Forsøgt at være bedre til at bruge bodylotion og -olie, hårkur samt fodcreme. Jeg har især brugt en masse kokosolie til.. alt egentligt og det er virkelig lækkert! Men jeg tror snart, at jeg vil ud og have fat på nogle gode nærende hårkure.
  10. Kreativitet: Forsøgt at se mindre tv og i stedet bruge tiden mere kreativt. Bl.a. fik kæresten og jeg da ordnet lejligheden her i weekenden. Den fik en mindre overhaling med bl.a. hovedrengøring, nye billeder og diverse pynt. Men jeg har en masse ideer, som jeg også tænker, jeg vil dele med jer her på bloggen, som jeg får dem ført ud i livet.

I september vil jeg...
  1. Studie: Bestå min første eksamen på semesteret - hvilket er allerede på fredag!
  2. Studie: Komme godt i gang med læsningen og notetagningne til de nye fag, jeg påbegynder.
  3. Træning: Kæmpe for at ryggen kommer i topform igen og genoptage mine elskede hold i Fitness World.
  4. Økonomi: Få solgt ud - om det så er lidt for billigt ;) Hellere at andre får gavn af tingene, end at de bare ligger og fylder og så kan jeg i stedet spare op til en ferie med min bedre halvdel.
  5. Indre sundhed: Fortsætte den gode stil med styr på makroerne og prøve en masse lækre nye opskrifter af samt ikke mindst være kreativ og opfind mine egne! Følg evt. med på min instagram, hvor jeg lægger billeder og også ofte opskrifter op ;)
  6. Ydre sundhed: Bruge mindre make-up og færre stylingprodukter til håret. I dag har jeg f. eks. taget en 'all natural dag', hvor jeg ikke har brugt hverken make-up eller hårprodukter. Jeg havde læsedag herhjemme og lå ret halvsløj, så det var også lidt nemmere i dag, men jeg vil heller ikke helt udelukke make-up og hårprodukter i min hver dag. Jeg elsker at 'gøre mig i stand' og det betyder meget for mig at have et præsentabelt ydre. Men jeg vil gøre lidt i eks. at bruge mindre hårlak, da mit hår knækker meget lige for tiden.
  7. Ydre sundhed: Være bedre ved min hud, mine negle og mit hår. Sørge for at pleje mig selv godt og grundigt - sjæl som krop ;) Og lave nogle hyggeaftener med fodbad, hårkur, neglepleje, ansigtsmaske mv. Her til aften står den eks. på kokosoliekur i håret (og min tørre hovedbund), black mask i ansigtet, negleolie og kropsolie samt fodcreme. Så det er en meget god start synes jeg selv.
  8. Kreativitet: Udover at finde på, og afprøve, en masse spændende nye sunde opskrifter, så vil jeg også kaste mig over andre kreative projekter som eks. at tegne og lave ting og sager til boligen. Jeg har et par ideer allerede.
  9. Stadig give det et forsøg at vænne mig til at gå tidligere i seng samt at stå tidligere op. I dag har jeg planer om at gå i seng kl. 22 og stå op i morgen lidt i 6. Så det er jo en meget god start! Så er det bare med også at få det gjort de dage, hvor jeg skal møde sent eller har hjemmelæsedag. Så jeg kan få udnyttet morgentimerne til eks. læsning.
  10. Få ryddet op og ud i mobilen og på mailboksen. Det ville give en del mere overblik!
  11. Komme til tandlægen og få det tandlægecheck, jeg har haft udsat i et par måneder nu, fordi jeg bare ikke har kunne få en tid, når jeg havde tid.
  12. Give den en god skalle på min instagram! Jeg tager ofte billeder, jeg har planer om at lægge på instagram, men så kommer jeg fra det.


Jeg håber, at min liste her kan være til inspiration og lad mig endelig høre, hvis du selv har en bucket list eller nogle mål inden for den nærmeste fremtid :) Måske vi kan inspirere hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar