mandag den 14. september 2015

Stilhed pga. sygdom


Jeg beklager weekendens stilhed på bloggen. Jeg havde ellers planlagt en masse spændende emner at skrive om, men da muligheden bød sig, tog jeg hjem og besøgte familien og her blev jeg desværre syg. Det kom som lyn fra en klar himmel og nu er jeg ramt. Heldigvis har jeg 'bare' læsedag i dag og i morgen, men der venter et par lange dage på Uni derefter og jeg har da også en del forskellige små planer i dag og i morgen, jeg ikke er sikker på, at jeg kan få gennemført pga. manglende energi, feber og halssmerter. Jeg gør pt. alt, hvad jeg kan for at komme på benene i en fart og jeg skal nok forsøge at blogge så meget, som sygdommen tillader det. Men nu ved i da, hvorfor at jeg har været så stille de sidste par dage - det er bestemt ikke fordi, at jeg har glemt jer og jeg kan da også fortælle jer, at jeg har et par spændende ting og sager i ærmet til jer; der er bl.a. produktanmeldelser af nogle spændende hud- og hårplejeprodukter jeg pt. er ved at teste, endnu 2 giveaways (foruden den der lige nu er i gang), et super godt køb I skal se, en giveaway præmie jeg selv har vundet, en virkelig lækker og sund kageopskrift og meget mere. Så hæng i derude ;) og husk, at I også altid kan følge med på min instagram @bedstitest, hvor jeg poster lidt fra hverdagen.


1 kommentar:

  1. Sygdom er bare det værste, og rammer når man ikke har tiden til det!
    Det lyder spænende med de kommende indlæg :)

    Kig endelig forbi
    Katrine
    // http://katrineringbaek.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet