onsdag den 21. oktober 2015

Ogx - Sundt blond hår



Dagen i dag har været brugt på møder og læsning. Lige pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk meget snart er igennem alt pensum til min eksamen i november. Det er en stor lettelse! Derudover så skal aftenen bruges på ren afslapning. Trods min trænings-motivation er helt i top, må jeg hellere få mig en restday i dag. Jeg har været på nogle meget intense hold de sidste 3 dage (2*kardio og 1*styrke) samt min daglige cykeltur på ca. 10 km. og det kan virkelig mærkes i samtlige af min krops muskler. Så lidt mod min vilje holder jeg en velfortjent restday i dag, inden det går løs med styrkehold imorgen - jeg glæder mig allerede ;) Jeg tror, jeg er lidt addicted lige for tiden!

Min aften vil jeg bruge på et langt, dejligt, varmt bad og selvforkælelse på højeste plan. Som I måske har set på min instagram, så har jeg forkælet mine lokker med hårpleje fra det skønne mærke Ogx, som jeg er blevet helt forelsket i. Jeg har haft fornøjelsen af at teste på serien Thick & Full Biotin & Collagen (volumenserie) samt Sunkissed Blonde Lemon Highlights (Blonde-serie) de sidste par uger og jeg er meget positivt overrasket. Jeg har testet både shampoo og conditioner fra begge serier samt Weightless Healing Oil Mist fra volumenserien og jeg har helt svært ved at vælge en favorit blandt de to serier.

Jeg er blevet vild med volumenserien til daglig brug, men er også ret begejstres for Blonde-serien og den effekt den har på mit hår efter en farvning. Mit hår har tendens til at blive en smule gulligt efter en hårfarvning og her har jeg fundet ud af, at Blonde-serien fjerner det gullige skær uden at efterlade en lyserød tone - som jeg ofte har problemer med, at violet shampoo, specielt til formålet, gør. Så det er helt sikkert en serie, jeg gerne vil gå tilbage til. Volumenserien og olie-sprayen synes jeg ikke giver en umiddelbar volumen, men jeg kan tydeligt mærke, at den indeholder aktive ingredienser, der virkelig går i dybden med hvert hårstrå og det er ren treat efter et bad, når jeg virkelig kan mærke og se på håret, at det er renset og fugtet i dybden. Jeg synes, at mit hår føles mere velplejet, sundt og har ikke mindst fået mere glans og så dufter begge serie også bare såå skønt, så når jeg siger, det er rent treat - så er det både for hår og sjæl ;)


Volumenserien indeholder bl.a. provitamin B7 biotin, som er med til at nære det enkelte hårstrå samt kollagen, der giver volumen, mens hvedeproteinerne er med til at styrke håret. Efter hver hårvask (i håndklædetørt hår) eller hvis jeg bare trænger til lidt ekstra glans i løbet af dagen, sprøjter jeg lidt af olien i håret og udover at give skøn glans og dufte dejligt mildt, så beskytter og reparerer den også håret uden at tynge det.


Blonde-serien indeholder kamille- og citronekstrakt, der fremhæver naturlige eller frisørskabte blonde og lyde nuancer - samt afhjælper misfarvninger. Den indeholder desuden nærende kokosolie,  der både er plejende og glansgivende samt key lime, der dufter såå godt! Serien er med til at holde på fugten i håret og holder samtidig fugt fra luften ude for at undgå frizz og krus. Desuden indeholder serien hverken ammoniak eller brintoverilte, der virkelig kan skade lokkernes sundhed.

Mærket er meget populært i USA og England og nu kan produkterne endelig købes i Danmark - bl.a. i Bilke og i Føtex og koster kun 90 kr. for hhv. shampoo og conditioner på 385 ml. samt den skønne olie på 118 ml.

Jeg er stor fan af den tykke konsistens og ikke mindst også det fine udseende, der ser dejligt eksklusivt ud, mens det står og pynter i brusekabinen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar