mandag den 19. oktober 2015

Skindcover til min nye baby

Så blev det mandag og det betyder også, at efterårsferien er slut, for nogles vedkommende. Ikke for mig - for jeg har slet ikke haft efterårsferie - ikke sådan officielt og jeg har også mødt på Uni en af dagene. Men derudover har den heller ikke stået på det vilde ferie for mit vedkommende, for jeg har haft en masse læsning, jeg har skulle klare og så har jeg trænet en del - nu jeg endelig kan igen. Læsningen er jeg stadig godt i gang med. Jeg ville ønske, at det gik lidt hurtigere, så jeg kunne bruge mine dage på noget sjovere, men jeg tager mig alligevel tid til det og til at få det gjort grundigt, da jeg snart skal til eksamen og er en smule nervøs for den nye prøveform, vi skal op i. Derfor har jeg, selvom jeg ikke har skulle møde på Uni, også været godt i gang med læsningen i dag og er nu lige stoppet for at få lidt luft til hovedet.

Derfor tænker jeg, at jeg lige vil vise jer mit nye fine cover, som jeg har fra Mobilcovers.dk. Som jeg har fortalt jer lidt om, så har jeg jo fået mig den nye skønne iPhone 6S, som jeg er ovenud lykkelig for, og derfor vil jeg også gerne passe rigtig godt på den. Og det skal da gøres med stil. Jeg var så heldig at finde det flotteste og lækreste cover i ægte skind, der beskytter mobilen rigtig godt, da det udover en klap på fronten har et plastikcover indvendigt, så mobilen sidder godt fast - og bliver beskyttet på både for- og bagside samt i alle kanter og sider. Der er dog selvfølgelig hul til knapper og indgange, ligesom der også er hul til kameraet på bagsiden, så det kan bruges frit, mens mobilen er i coveret.

Coveret er med kortholder indeni og er fra mærket Knomo. Det er rigtig fint i designet, synes jeg. Stilrent og klassisk og så er læderkvaliteten bare helt i top. Det er super blødt og lækkert, men samtidig med noget struktur i skindet, så man tydeligt kan se, at det er ægte læder i super kvalitet. Det er rigtig gennemført og så synes jeg virkelig også bare, at så dyrt og lækkert et produkt som den nye iPhone 6S er og alt den tid man bruger med den, så fortjener den også kun det bedste af det bedste. Jeg tror bestemt, min iPhone er glad og tilfreds i sit nye outfit ;)




Jeg kan bestemt anbefale at tage et kig på siden. De har et gigantisk stort udvalg og noget i alle prisklasser! Derudover så er ekspeditionen virkelig hurtig - jeg modtog allerede dagen efter :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar