mandag den 16. november 2015

Husker du dine vitaminer og mineraler?


Som de fleste af jer nok allerede ved, så går jeg en del op i min sundhed og ernæring - både for velværets skyld og for at få det optimale ud af min træning. Dermed ikke sagt at jeg ikke også kan nyde en lækker kage, slik eller lignende i ny og nå (sommetider lidt oftere ;)), men jeg går op i at få de vitaminer, mineraler, proteiner mv., som jeg ved, at min krop har brug for for at jeg har det godt og kan klare hårde træningssessioner. Og netop det her med vitaminer og mineraler er hvad, jeg vil snakke lidt om idag. Det vi spiser har nemlig betydning for vores sundhed, vores udseende, vores energiniveau, vores velvære, vores immunforsvar og ikke mindst for vores udbytte af træningen. Og i fht. sidstnævnte, så er der nogle vitaminer og mineraler, der sørger for, at man kan præstere bedre, mens andre sørger for, at ens muskler restituerer hurtigere - og man derved bliver hurtigere klar på endnu en omgang hård træning. Som nogle af jer måske ved, så foretog jeg en stor ændring af mit træningsprogram for et halvt års tid siden og valgte droppe min 3-split træning til fordel for full body træning hver anden dag ca. og så cardio de resterende dage (hvortil også mine daglige cykelture på en 10-15 km. kommer oveni) samt min restday. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg vil anbefale alle andre at gøre. Der er stor forskel på kroppen og hvordan man får mest mulig ud af sin træning, samt hvad det er, man ønsker at få ud af sin træning. Men jeg har personligt syntes, at det her fungerer godt for mig, i og med at min full body træning består i holdtræning og det holder min motivation oppe og gør, at jeg lige presser mig selv det ekstra. Derfor går jeg også meget op i mine vitaminer og mineraler!

Lige for tiden så tager jeg LongoVital Sport, der er specielt udviklet til mænd og kvinder, som dyrker sport og har en aktiv livsstil. Det er en sammensætning af vitaminer og mineraler, der booster kroppen både inden træningen samt hjælper den til at restituere efterfølgende - udover også at være en bred multivitaminpille. Der er et højt indhold af c-vitamin, som hjælper til at vedligeholde vores immunsystems normale funktion både under og efter intensiv fysisk træning. Og så hjælper det desuden til dannelsen af kollagen, hvilket bl.a. sikre spænstighed af huden og dermed modvirker rynker samt gavner bindevæv og sener, samt er med til at mindske træthed og udmattelse. Det høje indhold af jern sikre ilttransporten i kroppen og magnesium hjælper til en normal muskelsammentrækning og har, hos flere, en god effekt på hovedpine samt muskelømhed. D-vitamin indholdet hjælper ligeledes til en normal muskelfunktion og er det vitamin, vi ofte får gennem solen, hvorfor det kan være en god idé at tage tilskud hertil her om efteråret og vinteren. D-vitamin hjælper desuden kroppen til at optage calcium, som er vigtigt for knogler og tænder. Zink bidrager til en normal proteinsyntese og kobber og mangan hjælper, ligesom kollagen, til normal dannelse af bindevæv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar