søndag den 15. november 2015

Projekt længere vipper og fyldigere bryn


Den 1. november startede jeg på projekt længere vipper og fyldigere bryn med M2-Beauté. De to produkter jeg bruger er hhv. M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum til mine øjenbryn og M2 Beauté Eyelash Activating Serum til mine øjenvipper. Det er nu 14 dage siden og derfor vil jeg komme med min vurdering af startprocessen. Der er naturligvis endnu ikke nogle bemærkelsesværdige resultater at se og det kommer der nok tidligst først om en 6 ugers tid. Men jeg er klar over, at det jo er vidt forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på produkterne og hvor hurtigt processen går. Dog vil jeg sige, at jeg godt kan fornemme, at øjenbrynsserummen er godt i gang med at gøre sit arbejde. Jeg har haft langt mere at se til mht. brynplukningsarbejde, end jeg plejer og det tager jeg som et godt tegn! :) Så jeg er optimistisk og vælger bestemt at fortsætte med begge produkter!

At huske at få det brugt
Jeg har husket at bruge produkterne hver dag, uden undtagelse, og det er faktisk slet ikke så svært. Jeg har sat dem ved siden af tandbørstekruset og derved har jeg ikke haft svært ved at huske dem. Jeg har også haft dem med i kosmetiktasken, når jeg har overnattet andre steder end hjemme og så ha rjeg bare sørget for, at de har lagt i rum emd tandbørsten. Ergo, nem at huske det, når man alligevel børster tænderne hver aften.

Fif
Inde på M2 Beauté facebookside har jeg læst om flere, der oplevede, at vippeserummen fik det til st svide i øjene og her rådede M2 Beauté til, at man tørrede lidt af produktet af på beholderens kant, så man ikke fik så meget på af gangen. Det har jeg gjort lige fra start med begge produkter og jeg har bestemt ikke oplevet nogen ubehag eller former for bivirkninger overhovedet. Desuden så virker produktet jo heller ikke bedre af, at man kommer mere på af gangen, så det synes jeg, er et god fif at tage med videre!

Førbilleder
Jeg tænkte, at det ville være en god idé at tage nogle før billeder for at kunne sammenligne resultaterne, som ugerne skrider frem. Dem deler jeg med jer her, så I kan se mit udgangspunkt. Som I kan se, så er jeg jo ikke helt håbløs, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har ok bryn og vipper, men efter nogle teenageår med overplukkedebryn og en overgang med eyelash extensions, der tog hårdt på mine vipper, så synes jeg, at jeg mine bryn og vipper trænger til den ultimative pleje. Hvad der nok ikke fremgår helt så tydeligt af mine, desværre ret mørke, billeder er, at mine bryn er ret hullede og mine vipper er ikke særlig buede, hvilket får dem til at se ret korte ud. Og ja.. Hvem kunne ikke bare godt tænke sig fyldige bryn og lange vipper? ;) I know I could!









M2 Beauté Eyelash Activating Serum

Øjenvippeserummen er blevet kaldt en "Mirakelserum" i Costume og har fået "Topkarakter" i Alt for Damerne. M2 Beauté beskriver selv, at deres serum er hemmeligheden af "smukke øjenvipper med beundringsværdig fylde", da serummet giver aktiv vækst til vipperne. Den indeholder et patenteret ingredienskompleks, der oprindeligt blev udviklet til øjenmedicin og nu bruges inden for kosmetikverdenen. Komplekset er nu blevet modificeret og doseret nøje til at kunne stimulere øjenvipperødderne, virke forlængende og give tættere vipper. Dertil tilføjer de også, at ens vipper i nogle tilfælde også vil vokse sig mørkere og med en mere harmonisk bue (Oh, I hope so!).

Anvendelse
Ganske enkelt skal serummen påføres som en flydende eyeliner én gang dagligt på den øverste vippekant og tørre ind. Derfor bruger jeg det om aftenen, når jeg har renset øjene helt fri for make-up og serummen har natten over til at tørre ind.

Resultater
M2 beskriver, at de første synlige resultater normalt ses efter 6 til 8 uger og at det optimale resultat opnås efter 16 uger. Dog har jeg hørt, at man gerne skal fortsætte med at bruge produktet - det er dog ikke noget, jeg er helt sikker på, da det blot er noget, jeg har hørt fra en bekendt.

Produktet skulle kunne fremme vækst af øjenvipper, få vipperne til at vokse sig længere og med større "levetid", stærkere, mere velplejede, fyldigere, øge antallet af øjenvipper og som sagt, så oplever nogle ligeledes, at deres vipper bliver mørkere og buer mere.


Så jeg er optimistisk! Det lyder jo fantastisk!

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum

M2 Beauté beskriver, at denne serum skulle kunne bringe uanet fylde tilbage til ens bryn. Kombinationen af aktiverende og plejende ingredienser, skulle i løbet af få uger kunne give en tætte, mørke bryn ved at stimulere øjenbrynenes vækst, fylde dem ud og forlænge dem.

Anvendelse
Serummen skal påføres brynene med den specielt designede pensel på de steder, hvor man ønsker, at øjenbrynene skal vokse mere. Den skal anvendes én gang dagligt og lige som med øjenvippeserummen, så vil jeg anbefale, at man bruger den om aftenen efter afrensning på en ren og tør hud, så det får lov at virke natten over. Hertil skal man huske at forsøge at undgå at bruge cremer eller andet ovenpå (og det samme gælder naturligvis for øjenvippeserummen).

Resultater
M2 Beauté beskriver, at man kan forvente forandringer af en bryns form og fylde i løbet af 4 til 6 uger.

Billederne herunder er fra M2 Beauté hjemmeside og illustrerer, hvorledes der er sket forandringer i løbet af nogle ugers brug. Jeg er meget spændt på, om mine resultater bliver lige så markante.


Jeg krydser fingre og fortsætter med at bruge mine produkter lige så flittigt, som jeg har gjort indtil nu og så håber jeg på, at få bryn og vipper, der emmer af sundhed og elegance ud over alle dimensioner ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar