onsdag den 16. december 2015

Eksamensskrivning & New in: Kugletæppe

Godaften allesammen,

Her kommer lige et lidt sent indlæg fra mig. Dagen har stået på eksamensopgave-skrivning for fulde drøn og derudover er der blevet ryddet op, pakket gaver ind, lavet mad og bagt kage. En af mine skønne venner har nemlig fødselsdag i dag og det skulle da fejres! Vi havde en super hyggelig aften, hvor jeg havde inviteret 'vennegruppen' over for at fejre ham. Nu må jeg dog også indrømme, at trætheden har ramt mig hårdt. Især fordi jeg ved, at dagen i morgen bliver lige så - hvis ikke endnu hårdere.

Det går okay med opgaven, men jeg bliver så stresset, når jeg hører, hvordan det går de andre og hvor meget, de har fået skrevet. Og det er jo noget pjat.. Man skal ikke sammenligne sig med andre. Man har forskellige måder at arbejde på og hvor jeg hele tiden tænker frem og er igang med flere dele af opgaven på samme tid, ved jeg, at flere af de andre gør én ting færdig af gangen. Jeg tror ikke, at den ene måde er bedre end den anden - det er bare forskellige måder at arbejde på. Når det så er sagt, så er det jo helt normalt, at man lader sig påvirke på den måde. Men jeg må minde mig selv om også at tage den lidt med ro. Derfor har jeg besluttet at holde aftenerne fri til at få ro til hovedet. Derfor et lidt kortere indlæg fra mig i dag.

Til gengæld kan I følge med på min instagram @bedstitest, hvor jeg lægger billeder op fra min hverdag. I dag kan I bl.a. se det smukke kugletæppe, jeg har fået med posten i dag. Det er det fine tæppe, jeg selv har designet og bestilt gennem Bajar.dk. Se evt. mine indlæg om processen med designet bl.a. herher og her. I får også snart en anmeldelse af tæppet, efter at jeg har haft det lidt tid og bedre kan udtale mig om kvaliteten. Men indtil videre er jeg bestemt glad for det smukke kugletæppe, der nu pryder vores stue.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar