onsdag den 30. december 2015

Godt nytår & top-lækre træningstights

Hej Allesammen,

Jeg håber, at I alle havde en rigtig dejlig juleaften samt ikke mindst dagene omkring. I disse dage har jeg ikke fået blogget, da tiden er blevet brugt i familiens tegn og det har virkelig være skønt! Når nu man ikke ser hinanden så ofte, så er det virkelig også vigtigt, at man giver sin fulde opmærksomhed og tid til hinanden og nyder hvert sekund, man har sammen. Det er for mig, hvad julen handler om. Men når det så er sagt, så har jeg virkelig også savnet bloggen! De af jer der følger mig på min instagram @bedstitest har dog kunne følge lidt med i mine juledage :)

Men nu er det jo nytåret, der står for skud og faktisk er jeg allerede så småt igang med forberedelserne, for det er jo allerede i morgen, at årets store festdag løber af stablen. Jeg er lige blevet færdig med at stryge dugene og om lidt skal jeg have lavet dekorationerne klar. Jeg har jo købt en masse fine ting og sager hjem fra bl.a. Ebay, der skal gøre vores nytårsfest lidt mere festlig ;) Se bl.a disse to indlæg: nytårspynt fra Ebay #1 og nytårspynt fra Ebay #2. Hvis I vil, så kan jeg da tage lidt billeder af de fine ting 'in action' og lægge op her og på insta?

En anden ting jeg skal have styr på i dag er nytårsfortsættet eller -fortsætterne. Det er en sjov lille tradition, mange har til nytårsaften, hvor man ser årets begyndelse som en ny mulighed for at få begynde på noget, man gerne vil ændre, gøre bedre eller lign. Og ikke at man ikke kan gøre det når som helst, men nytåret er bare en god anledning til at starte forfra sammen med det nye kalenderår. Jeg har ikke de store og vilde ideer til mit fortsæt endnu, men lidt har jo også ret, Så jeg er stadig igang med tænkerierne. Dog tror jeg, at et at de fortsætter, de fleste sætter sig, omhandler at smide de overflødige kilo, der har sneget sig ekstra tunge henover julen. Jeg tænker nu ikke så meget i tallene på vægten, men derimod bare på mit generelle velbefindende og jeg kan godt mærke, at min krop siger stop overfor alle de søde og fede sager nu (av - mavepine!). Jeg savner virkelig også fitnesscenteret og det er en af de ting, jeg faktisk ser virkelig frem til, når jeg kommer hjem igen: at komme ned i centeret så ofte som muligt! Jeg elsker virkelig min træning og det behøver ikke være et nytårsfortsæt for mig, at få trænet mere, for jeg træner alt det, jeg kan komme til - Fordi jeg elsker det!

Derfor tænkte jeg også, at jeg ville vise jer mine nye lækre træningstights fra 2XU. De er virkelig skønne og nu har jeg gennemgået den ultimative (hvis I spørger mig) test med dem, for at se, hvad de kan holde til og om de virkelig er så gode, som alle har gået og sagt. Kort sagt er jeg blevet positivt overrasket.


  • De er super gode til løb. Kompressionen modvirker tunge ben og øger blodgennemstrømningen.
  • De sidder super godt og former kroppen rigtig flot.
  • Designet er stilrent, sporty og samtidig i et klassisk look, der kan begå sig med både vilde og friske farver såvel som de mere neutrale.
  • De er squat-proof! Og de er blevet testet med både squats, lunges, dødløft og en masse andre 'jeg-kan-se-igennem-dine-tights-øvelser'. Det er så dejligt, når man endelig finder nogle tights, hvor man kan være helt rolig og sikker på, at ingen kan se igennem. Især når man er på hold og man står tæt ;)
  • De sidder super behangeligt. Selvfølgelig virker de lidt stramme at få på, pga. kompressionen, men de sidder bare som en drøm og hverken glider ned eller noget.
  • De holder form og farve på trods af vask i vaskemaskinen.
  • Kompressionen støtter de store muskelgrupper og hjælper restitutionen.
  • Derudover øger det også mængden af ilt, der kommer rundt til musklerne og giver bedre kontrol over ben og musklerne.
  • Og bedst af alt, så mindsker det også chancen for skader.

De lækre tights jeg har her er modellen 2XU Mid Rise Sort/Sølv og det er en videreudvikling af den klassiske model, hvor der nu er højere kant. Det er bestemt ikke sådan, at jeg vil kalde den en højtaljet model, men den sidder simpelthen bare i den perfekte højde til ikke at glide ned eller noget som helst. Dem her er i sort med sølv, men de fås i hele 5 forskellige farver hos cooltights.dk og jeg kan godt afsløre, at jeg kraftigt overvejer at klikke de de blå. Især fordi de er så billige hos dem. Der er virkelig penge at spare og så er det ikke engang januarudsalg! Normalt ligger de på ca. 1100 kr. og lige nu koster de kun 879 kr. Pga. kompressionen så kan de som sagt godt virke lidt små i størrelsen og hvis man ligger og vakler mellem to størrelser normalt, så vil jeg sige, at man skal vælge den største. Jeg bruger selv altid en small i tights og derfor var jeg lidt i tvivl, om jeg skulle op i en medium, men en small sidder som syet til mig. Så jeg vil sige, at det kun er, hvis man vakler mellem to størrelser, at man skal vælge den største. De skal jo sidde til.


Hvis du ikke kender siden, så kan jeg også anbefale, at du tager et kig forbi. Det er ikke kun 2XU de har gode priser på og de har virkelig et lækkert udvalg i bl.a. løbetightssportsbher samt toppe. Og så har de bare nogle gode mærker som bl.a. NikeAdidasUnder Armour og Blonde Destroyer foruden 2XU.

Jeg håber, at I kunne bruge min anbefaling og I skal være mere end velkommen, hvis I måtte have flere spørgsmål til tightsene, min træning eller andet :) Og så må I have et brandgodt nytår!

2 kommentarer:

  1. De er virkelig lækre! Kan man passe dem selvom man har meget lange ben? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er bare SÅ skønne :) Nu er jeg selv en lav pige med en højde på 164 cm., men jeg keder og har set mange andre noget højere, der også bruger dem, hvor de ikke stumper. De er jo også meget elastiske i materialet, så jeg vil tro, at de også vil passe ganske fint til længere ben :)

      Slet