lørdag den 5. december 2015

Hudpleje på budget (28 og 38 kr.)

Hej allesammen,

I dag har den stået på afslapning og hygge herhjemme. Jeg har fået læst lidt til mine forestående eksamener samt gjort hovedrengøring og omrokeret lidt på tingene herhjemme. Egentligt ville jeg have taget mig en lille hyggetur rundt i byen i dag med en veninde, men vejret har været virkelig skidt, så vi blev enige om, at vi hyggede indendøre i dag. Og det har været skønt. Så har jeg lige fået orden på en masse småting, der bare har hobet sig op den seneste tid. Skønt! Så er jeg klar, til at jeg bl.a. får familiebesøg i morgen og skal en smuttur til American Dreams lagersalg ;)

Jeg vil lige vise jer disse skønne produkter, jeg har haft brugt over de seneste par uger og som jeg er ret positivt overrasket over. Det handler om en Soothing Enzyme Peeling (60 ml.) samt en Micellar Cleansing Warter (200 ml.), begge fra mærket Ziaja og fra deres Marine Algae serie. Produkterne koster hhv. 38 og 28 kr. og normalt er jeg ikke til sådan nogle 'billige produkter', fordi jeg mange gange tror på, at pris og kvalitet hænger sammen, men jeg blev som sagt positivt overrasket over disse to sager, der begge kan købes i Normal butikkerne.


Soothing Enzyme Peeling

Peelingen er en enzympeeling, der indeholder aktive enzymer, som fjerner døde hudceller og giver huden ny vitalitet på en skånsom måde. Den indeholder desuden stoffet retinol, der opstrammer og forebygger tørhed. Den skal bare på i 10-15 min., ca. 1-2 gange om ugen, og derefter skylles af med lunkent vand og så føles huden virkelig allerede meget mere glat og jævn. Den hverken svier, prikker eller andet, men den virker virkelig. Jeg er ikke i tvivl om, at den gør et godt stykke arbejde, for jeg føler allerede straks efter, at min hud har fået nyt liv og at den 'triste hinde' (hvilket nok er dødehudceller) er blevet fjernet og jeg oplever at få en fin glød uden det mindste rødme bagefter. Så den er bestemt godkendt og jeg synes, det er ret så iorden med en pris på 38 kr. Jeg ved i hvertfald, at jeg kommer til at hamstre denne skønne sag, hver gang jeg smutter forbi Normal.

Micellar Cleansing Water

Micellar Water er noget, der er blevet ret så populært for tiden. Det er en rensevand med toning, der fjerner makeup (også øjenmakeup) og overskudende urenheder fra huden. Samtidig indeholder den beroligende, opstrammende og fugtgivende ingredienser og egner sig til tør til normal hud. Den er helt himmelblå og indeholder naturlige ingredienser som bl.a. alge og provitamin B5 og ingen parfumer. Den er fin til prisen, vil jeg sige. Men jeg er ikke den store fan af hele hypen omkring Micellar Water, da jeg langt mere er til en rens og en skintonic. Men hvis man er vild med princippet og fan af at spare tid på rense-rutinen, så er den bestemt et rigtig godt bud!


Serien Marine Algar, der desuden indeholder en fugtgivende ansigtscreme foruden disse to produkter,  er baseret på bl.a. blåalger, brunalger, grønalger og rødalger, som er en utrolig næringsrig kilde indenfor både hudpleje og ernæring, hvorfor flere store hudplejebrands længe har benyttes sig af alger. Pga. produkternes dokumenterede effekt på fine linjer, anbefales produkterne til mænd og kvinder i alderen 30+. Men jeg er jo selv kun 25 og har nu brugt dem med gode resultater, så det synes jeg bestemt ikke, at man skal lade sig skræmme af. Det er rigtig lækre produkter til meget budgetvenlige priser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar