tirsdag den 12. januar 2016

Begyndt på det Sunde Liv: Styrketræning, Ernæring og Søvn

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg lever en sund livsstil (hvor der selvfølgelig også er plads til afslapning og slik ;)) og herigennem har jeg naturligvis også tilegnet mig en del viden omkring kroppens fysiologi, kost samt træning og især hvad der skal til, for at kroppen får det bedre og får hvad den behøver samt hvordan man får en trænet og mere markeret krop. Det er naturligvis individuelt, hvad præcis man skal gøre, da alle ikke har samme genetiske arveanlæg og derfor ikke kan komme til at se præcis ens ud samt reagerer forskelligt på såvel kost som træning. Jeg er ikke uddannet personlig træner eller kostekspert, men jeg har en stor interesse indenfor begge emner, som har fyldt en del i mit liv i mange år. Derudover har jeg også været nødsaget til at sætte mig ind i det, da jeg selv har problemer med bl.a. mit blodsukker samt har været ude for en ulykke, der krævede genoptræning og som har efterladt mig med en livsvarig skade. Derfor er jeg nød til at vide en masse om både kost og træning - så det er godt, det også interesserer mig.

Nu hvor det er blevet januar og mange sikkert har nytårsforudsætter, der involverer en sundere kost samt mere træning (vægttab, skære ned på sukker, mere markerede muskler mv.), så tænkte jeg, at det måske var interessant for jer med et par gode råd herfra. Disse råd grunder i mine egne flerårige erfaringer samt i viden, jeg har tilegnet mig gennem rådgivning og egen læsning. Jeg håber, det kan bruges som inspiration :

Styrketræning vs cardio
Som kvinde får man ikke bare en bodybuilderkrop fra dag til dag, fordi man begynder at styrketræne. Styrketræning har også en større efterforbrænding end cardio har, fordi man bruger mere energi og derfor er det en god idé at kombinere styrketræning og cardio. Man får ikke en markeret og trænet krop ved kun at dyrke cardio. Musklerne skal opbygges først.

Ernæring
Den rette kost er noget af, hvis ikke dét, vigtigste for din træning og dine resultater heraf. Hvis man vil opbygge muskler, skal man spise nok. Det handler om at ligge i kalorieoverskud, da kroppen har noget at opbygge musklerne af. Og man skal selvfølgelig også spise rigtigt. De fleste ved nok, at proteinerne er vigtige for muskelopbygningen, men det er meget individuelt, hvor meget vi har brug for. Derfor vil jeg anbefale, at man prøver sig frem med at beregne sit kalorieindtag samt makrotal via. iifym.com samt holde øje ved brug af myfitnesspal-appen. Hvis man eks. spiser for lidt og samtidig træner en del, så går det kun den modsatte vej og man mister muskelmasse samtidig med, at kroppen kan gå i sultestrejke og begynde at oplagre fedt. Så der skal styr på kosten og ligevægtsindtaget. På samme vis er det også vigtigt at have styr på fedt- og kulhydratindtaget, da fedt bl.a. er vigtigt for din hjernes funktioner samt kulhydrater sørger for energi til din træning. Protein hjælper også til at stabilisere dit blodsukker og holder en mæt længe.

Søvn
Søvn er vigtigt for mange ting og ikke mindst din restitution, der sørger for, at dine muskler bliver klar til mere træning. Det er både i ft. at få dem til at vokse og i ft. at forebygge skader. Dårlig søvn nedsætter også ens ydeevne og det påvirker naturligvis dine træningspas, ligesom det også kan øge stressniveau og det kan resultere i cravings efter fedt- og sukkerholdrigt mad (junk og slik!). Derfor; sørg for at få nok søvn. Igen er det individuelt, hvad man har brug for, men som tommelfingerregel plejer man at sige mellem 7-8 timers søvn hver nat, for at være veludhvilet.



Hvordan vil du helst se ud?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar