tirsdag den 19. januar 2016

Mit design: håndlavet nepalesisk kugletæppe

Tænkte at det var på tide, at I får en lille "anmeldelse" af det smukke kugletæppe fra Bajar.dk, jeg har flashet på min instagram og som jeg har skrevet om her på bloggen flere gange. Jeg har jo designet mit eget kugletæppe og det har været en spændende proces med udvælgelse af farver, sammensætning og så til nu at stå med det færdige produkt, som jeg selv har designet. Jeg startede med at få en farveprøve med forskellige farver filtkugler, som jeg kunne prøve at sammensætte. Her var i søde til at hjælpe med at vælge den rette farvesammensætning. Så fik jeg valgt den rette sammensætning og ordren blev sendt afsted. Så var det bare at vente. Hver kugle skulle nemlig håndlaves og syes sammen til det endelige tæppe. Og sidst i det nye år ankom skønheden. Nu har jeg haft tæppet til at pryde i stuen i et stykke tid og jeg er bestemt stadig lige så positivt overrasket, som da jeg åbnede pakken og så det for første gang. Jeg har bestemt også fået mange komplimenter for det.


Meningen var egentligt, at jeg ville have det til at ligge i vores soveværelse, men da fik det pakket ud inde i stuen og lige fik det lagt på gulvet for at se nærmere på det, så måtte jeg erkende, at det allerede havde valgt sin lads. Meget centralt lige midt i stuen foran det store vindue. Her pynter det bare så flot! Og jeg er simpelthen blevet så glad for det, at jeg kan finde på at tage min kop the med over og sidde og kigge ud af vinduet. Det er også perfekt, når jeg kommer hjem fra træning og ikke helt synes, at bene er blevet strukket godt nok ud. Så kan jeg lige tage en "ekstra strækker", mens jeg ser tv. Sidst med ikke mindst så er det jo også bare perfekt til blogger-billeder ;) Og det har I vidst allerede set lidt til. Det er bare så fin en baggrund, hvis man lige skal vise nogle ting frem.

Selvom at vi har planer om at flytte fra lejligheden om ca. 1,5 år, så er jeg sikker på, at farvevalget, der er så klassisk, vil passe perfekt ind det nye sted. Jeg er i hvertfald glad for, at jeg valgte så fine, bløde farver med et hint af varme. Det giver virkelig meget i en indretning, hvor vi har en del hvid, sort og metalliske farver. Og så har jeg fundet en lyskæde i gemmerne, der jo bare passer helt perfekt i farverne, så den skal op og pynte i stuen også. Så er der bragt ekstra hygge ind i det lille hjem.


Efter forsendelsen var tæppet en lille smule ujævnt i kanterne, men efter at det havde lagt på gulvet lidt tid, så rettede det sig helt fint ud. Derudover så havde jeg en smule skepsis i ft., hvor nemt det ville være i den daglige rengøring. Når man er langhåret som jeg, så ved man, hvor irriterende det kan være med lange hår på gulvet og jeg kunne lige forestille mig, hvordan hårene ville sætte sig fast i tæppet. Men nej, det er faktisk slet ikke et problem. De sætter sig slet ikke fast/ filtre sig ind. Det er lige til at ryste tæppet eller let at køre støvsugeren henover. Jeg er dog lidt øm med tæppet, selvom det nok kan holde til en del mere, end jeg tror. Derfor sørger jeg for, at det ikke lige bliver 'fræset over' med støvsugeren som resten af gulvet, ligesom det heller ikke kommer i kontakt med rengøringsmidler o. lign.

Det er allerede blevet et ret kært eje og det er ikke mindst fordi, at jeg selv har designet det. Jeg er helt stolt, når nogen komplimenterer det og så man fortælle, at jeg selv har designet det og har fået det håndlavet ;) Ja, det er måske lidt skørt. Men se det lige! De har dog en masse smukke færdig-designede tæpper, som bestemt heller ikke er at kimse af - de er så fine! Jeg er især vild med HimalchuliKharani og Udaya. Derudover så laver de så mange fine andre ting, også i samme kugle-design. Her har jeg især et godt øje til danmarkspremieren på kuglesofapuder. Så kan man få dem lavet, så de passer til ens kugletæppe. Det er da smart. Uh, hvor ville jeg elske at have et par fine kuglepuder til sofaen, der matchede mit nyt tæppe. Derudover laver de også, som jeg før har snakket om, fine bordskånere i kugledesign. Jeg kunne lige forestille mig min nye fine store Lyngbyvase med sådan en under. Det ville jo bare se så brand godt ud!


Nåh, jeg kunne jo blive ved, men det er eksamenslæsningstid. Jeg ville egentligt bare lige tjekke ind for at fortælle jer, hvor glad og tilfreds jeg er med denne skønhed. Og hvis du selv står og overvejer at købe dig et håndlavet nepalesisk kugletæppe, så synes jeg bestemt, at du skal tage et kig forbi Bajar.dk. De er nemlig super søde, hjælpsomme og servicemindede, har et flot udvalg samt mulighed for design-selv, leverer god kvalitet og ikke mindst smukke resultater, de har nogle ret så billige priser i ft. andre på markedet og sidst med ikke mindst, så har de januarudsalg på alle deres kugletæpper!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar