tirsdag den 16. februar 2016

Golden Goodies




Jeg har forelsket mig fuldstændig i det gyldne look. Egentligt har jeg altid haft et godt øje til alt, der havde gyldne farver og guld er klart også min favorit farve til smykker. Jeg synes, det skaber sådan en dejlig varme og nok også især derfor, er jeg helt pjattet med det her til de sidste kolde vintermåneder og det begyndende forår, hvor man drømmer om varme og solskin. Når man kombinerer de gyldne metaller med kridhvide perler, sten i blide toner og sarte pastelfarver, så emmer det bare af forår på en super elegant måde, hvis I spørger mig. Disse lækre sager måtte godt alle sammen finde vej til min garderobe. Jeg elsker de fine hårbånd til de dage, hvor håret bare ikke er så medgørligt og så er de rå detaljer på bl.a. halskæden og øreringene det perfekte modspil til det feminine gyldne look. Perler er også noget af det, vi kommer til at se meget mere til henover foråret og det er bestemt ikke en trend, jeg klager over. Det er så elegant og underspillet på samme tid.

Når jeg vælger smykker, går jeg meget op i, at det er af ægte metaller. Disse er alle af sterlingsølv, der så er belagt og det synes jeg, er meget vigtigt at prioritere, hvis man eks. som jeg lider af nikkelallergi (eller ikke vil risikere at udvikle det). Hvis du vil se flere af de fine smykker fra Be-fashionable og deres brand Pico så klik her. Der er så mange fine ting og jeg kunne købe mig fattig, hvis dankortet tillod det ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar