onsdag den 3. februar 2016

They see me rollin'

*Genial overskrift ;) I know*

Sikke et skønt vejr det er i dag! Jeg formåede også at komme nogenlunde ud af sengen her i morges (har de største problemer med at komme op lige for tiden) og få ryddet hele lejligheden op, inden den stod på en god cykeltur samt kursus. Nu skinner solen og jeg har ekstra tid til mig selv her til eftermiddag, fordi jeg havde lidt planer, der blev aflyst. Derudover er træningen i aften også aflyst for mit vedkommende. Jeg har fået erhvervet mig en omgang skinnebensbetændelse og derfor må jeg melde afbud til dagens Stepfit hold, men lidt km. fik jeg nu alligevel klaret på cyklen i det dejlige solskinsvejr. Så helt galt er det da ikke! Nu skal resten af dagen bare bruges i mit eget herlige selskab, inden en kær veninde kommer til aftensmad i aften og inden jeg vil slutte aftenen af med fodbad, dermaroller og selvforkælelse á libitum ;)

Hvis i følger mig på min instagram, så i måske dette billede af en stor og lækker pakke, jeg hentede på posthuset i sidste uge efter en lidt dum eksamen. Det hjalp gevaldigt på humøret at pakke den op, da jeg kom hjem og resten af aftenen gik med at forkæle mig selv og prøve nogle af de spændende ting og sager af. Lige hvad jeg havde brug for.


Alle de lækre sager er fra Perfect-body.dk, hvor jeg også tidligere har købt skønhedsrelaterede ting før og hver gang har jeg været tilfreds med de konkurrencedygtige priser, det store udvalg og den gode service. Det blev også til en del forskelligt denne gang, må man sige - men det er også svært at begrænse sig ;)

Jeg har længe ønsket mig at prøve en Derma roller og efter at have læst en hel masse rundt på nettet og talt med min kusine (der er uddannet kosmetolog og laver derma-roller-behandlinger i hendes klinik) samt veninder, der har erfaring med derma rollere, så vidste jeg bare, at nu skulle det være! Først havde jeg bestilt en over Facebook. Den dukkede aldrig op og det er jo, hvad der kan ske. Det er bare super ærgerligt, at der findes uærlige mennesker sådanne steder. Men jeg er egentligt også glad nok for, at jeg kunne trække pengene tilbage og købe en hos Perfect-body i stedet. For hvad havde jeg mon fået, hvis den var kommet? Efter at have læst side op og side ned om derma rollere, så kan jeg godt se, at der er stor forskel på kvalitet og det er vigtigt, at den er certificeret, så man er sikker på, hvad man får. Uha, jeg har læst grimme historier om nåle, der er knækket inde i huden, om rustne nåle, om nåle der rev huden op.. Jeps.. Man skal passe på. Derfor er jeg ganske tryg ved denne ZGTS Derma Roller, der har fået de bedste anmeldelser flere steder på nettet og som virkelig er af god kvalitet. Jeg er først lige startet op med den, men er ret begejstret efter første behandling. Det gør ikke ondt (og det skal det heller ikke), men er naturligvis heller ikke super behageligt. Men slet ikke så slemt, som jeg havde forventet og så synes jeg virkelig, at det er vildt at opleve, hvordan cremer, serum og olier trænger langt bedre ned i huden efter brug. Man får også en helt anden glød og jeg kan se, at min hud er begyndt at arbejde på mine ar. Så jeg er optimistisk og glæder mig til at se flere resultater i takt med, at jeg bruger den mere og mere. Her i starten vil jeg dog kun bruge den 1 gang ugentligt.

Bio Oil har jeg haft god effekt af flere gange før og derfor skulle den naturligvis også med hjem, når nu derma rolleren skulle prøves. Der er mange, så vidt jeg hr kunne læse, der ser gode resultater ved brug af olien, når de samtidig bruger derma rolleren. Så nu hvor jeg ved, at den virker super godt på mig, så har jeg bestemt også store forventninger, nu hvor jeg skal bruge den sammen med rolleren. Derudover så bruger jeg også en økologisk Aloe Vera gel, der virker kølende, fugtgivende, er med til at afhjælpe rødme, som man får efter brug af derma rolleren og som får huden til at komme sig hurtigere ved skade (hvilket jo er det, man påfører huden ved brug af rolleren). Den gør virkelig underværker for irriteret hud og så koster den kun 44 kr., hvilket virkelig er et kup! Jeg tror, jeg bestiller et lager hjem! Sidst men ikke mindst så skulle denne klorhexidin spray selvfølgelig også klikkes med hjem, da den skal bruges til at gøre derma rolleren ren igen efter brug. Det er jo et klinisk indgreb i huden og derfor er det vigtigt, at man holder rolleren steril. Dertil kan den også bruges til at rengøre stedet, hvor man skal bruge rolleren samt hænderne, inden man rører den porøse hud ved behandlingen.

Stay tuned - Så vil jeg komme med en anmeldelse af de andre spændende sager og selvfølgelig også følge op på mine derma roller behandlinger her på bloggen :-*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar