tirsdag den 29. marts 2016

Stribede renseprodukter på budget



Jeg har været i fulde gang med at teste Matas produkter af og selvom at de stribede ikke er produkter i den høje ende af prisskalaen, så er de bestemt ikke at kimse af. Jeg har gennem årene prøvet mange hudplejeprodukter og er igen og igen vendt tilbage til Matas' skintonic med glycerin, provitamin B5 og kamille samt deres øjenmakeupfjerner med allantoin og glycerin. Det er to produkter, som jeg synes, gør hvad de skal og gør det godt! Produkterne er ganske prisvenlige og jeg tror, at de fleste af os på et tidspunkt eller flere har stiftet bekendtskab med nogle af Matas' stribede produkter. Jeg har ofte tænkt på produkterne som ganske fornuftige basisprodukter uden den store luksus, men som gør deres kram. Skintonic'en og øjenmakeupfjerneren har dog været blandt mine daglige favoritter i en lang periode. 

Skintonic'en er den bedste, jeg har prøvet so fare. Den er ikke for skrap til min hud, men den har en super god virkning i ft. at rengøre effektivt, trække porerene sammen og efterlade min hud frisk og klar til efterfølgende cremepleje. Den er beregnet til normal hud og stimulerer huden samtidig med, at den fjerner de sidste rester af make-up og snavs, som ens ansigtsrens ikke har fået fat i. Derudover indeholder den kreatin, som tilfører huden fugt og forbedre hudens elasticitet og virker regenererende på hudcellerne samt hamamelis, der beskytter huden og virker sammentrækkende. Ofte kan man finde den i en stor variant med 500 ml. og så slår jeg gerne til, for jeg bruger den jo hver dag og så sparer man alligevel en stor andel (trods den ellers billige pris).

Øjenmakeupfjerneren i lotionkonsistens er også en af mine favoritter. Hvis ikke min favorit indenfor den slags. Den er mild og effektiv. Den fjerner øjenmakeup uden, at man skal gnide for meget og uden at produktet forsvinder helt væk ind i vatrondellen. Derudover så svier den ikke i øjnene eller efterlader en olieret hinde på øjet, hvilket jeg virkelig bare ikke kan med. Som i måske nok husker, så bruger jeg jo også M2 Beauté vippeserum, som ikke fungerer med olie og derfor sætter jeg ligeledes stor pris på, at denne ikke indeholder olie af denne grund. Den indeholder hverken parfume eller farve og så er den effektiv til at fjerne de fleste typer af øjenmakeup - jeg har kun haft problemer med en enkelt virkelig genstridig vandfast mascara, ellers har den altid klaret jobbet. Dens indhold af glycerin fugter huden og allantoin virker samtidig blødgørede, så den plejer samtidig med, at den renser - win win!

Men derudover så har jeg jo prøvet kræfter med nogle nye produkter (nye i min renserutine), hvilket inkluderer Matas':
- Rensemousse med kreatin, provitamin B5, e-vitamin og hvedeprotein - hvilket er den af de nye produkter, som jeg glædede mig mest til at teste af, da det simpelthen bare lød så spændende med en mousse!
- Alt-i-en Ansigtsrens med kreativ, ginko bilboa og glycerin - som jeg besluttede mig for at bruge i stedet for både rens og skintonic om morgenen for at skåne min hud.
- Samt renseservietter - der er dejligt effektive lige at have med i tasken til f. eks. træning.

Renseservietterne har jeg haft købt nogle gange før. F. eks. når jeg har skulle på ferie og godt synes, at man kan blive lidt fedtet og snavset i løbet af dagen efter brug af solcreme, gåture i støvet luft, den varme og fugtige luft, megen sol osv. Men som de fleste nok også ved, så er det jo eks. også vigtigt, at få renset sin hud efter træning, hvor man har svedt og porerene bliver tilstoppede af makeuprester og hudfedt. Det er noget, jeg ofte har forsøgt at efterleve, men det er bare ikke altid lige så nemt. Sommetider skal det hele bare gå lidt ekstra hurtigt og så får jeg ikke lige renset makeuppen ordentligt af. Det er også lidt omfattende at skulle slæbe alle sine renseprodukter med i sportstasken og det er også tit, at jeg lige skal forbi Netto på vej hjem, inden aftensmaden skal kokkereres og så går der altså bare for lang tid, inden at jeg får renset huden - hvis jeg først skal gøre det, når jeg kommer hjem. I kan godt se dilemmaet ikke? Og resultatet har for mig betydet urenheder og tilstoppede porer, hvilket har udviklet sig til hudorme - forfærdeligt! Men redningen var jo virkelig nem! Efter at jeg har haft sådan en pakke renseservietter med mig i tasken, så har det været ganske nemt, hurtigt og praktisk at rense huden, lige når jeg kommer ned i omklædningsrummet og det kunne hurtigt ses på huden. Nu forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor ikke jeg har gjort det noget før! Jeg vil aldrig gå ned på renseservietter fra i efterdags!

Alt-i-en Ansigtsrensen besluttede jeg mig som sagt for at bruge i stedet for både rens og skintonic om morgenen for at skåne min hud. Jeg har erfaret, at min hud bliver mere fedtet, hvis jeg bruger for skrappe produkter på den og hvis jeg renser den 'for meget'. Jeg vil for alt i verden ikke anbefale, at man ikke renser sin hud. Jeg gør det selv 2 gange om dagen og det vil jeg fortsætte med. Selvom at man har renset huden ren om aftenen inden sengetid, så udskiller huden stadig fedt og talg i løbet af natten og derfor skal man også rengøre den igen om morgenen. Men jeg synes bare, at både rens og skintonic godt kan være for kraftigt i længden. Derfor har jeg i en længere periode benyttet micellar cleansing water i stedet for de 2 rensetrin, men har jeg altså prøvet at skifte disse ud med en alt-i-en-rens i stedet og det har jeg faktisk været ganske godt tilfreds med. Jeg synes umiddelbart endda, at min hud føles endnu renere og så er det jo super smart, at den kan bruges til både at fjerne makeup og rense huden effektivt. Den kan endda fjerne øjenmakeup og så er den tilsat kreatin, som flere af de andre produkter, der jo tilføjer huden fugt og øger elasticiteten. Hertil er der ingen parfume i og heller intet alkohol, hvilket virkelig også gør underværker, hvis man vil skåne huden. Man bruger bare en vatrondel med produktet på og der skal ikke skylles efter eller noget. Nemmere bliver det da ikke!

Rensemoussen er jeg ret begejstret for! Jeg er vild med den bløde, ret luftige, barberskums-lignende konsistens. Jeg er overrasket over, at den renser lige så effektivt som andre rens i forskellige konsistenser, jeg har prøvet og så er den bare noget nemmere at vaske af. Den er dejlig mild mod min hud og modsat flere andre slags, jeg tidligere har prøvet, så føles min hud ikke udtørret efter brug. Den er egnet til normal hud er meget mild og plejende samtidig med, at den effektivt renser huden og fjerner makeup. Duften er mild og ikke så parfumeret i det. Igen indeholder denne også kreatin, som hjælper huden til at regenerere og genopbygge sig. Indholdet af provitamin B5 modvirker irritation og fremmer hudens fornyelsescyklus samtidig med, at vitaminkoncentratet med a- og e-vitamin plejer og virker blødgørende. Jeg plejer at bruge et enkelt pump til hele ansigtet og den bløde skum fordeles nemt på huden. Så skyller man efter med lunkent vand (her bruger jeg en konjacsvamp, men en klud eller hvad man ellers er til, fungerer sikkert lige så fint). Efterfølgende bruger jeg skintonic'en for at fjerne de sidste rester og så efterfølgende cremepleje (serum, olie eller hvad man måtte lyste).

Så selvom at priserne på disse produkter ikke skriger på luksuriøse mirakelprodukter, så er det altså min mening, at man får virkelig meget for pengene. Det er ærlige og virksomme produkter, der holder hvad de lover og absolut ikke skuffer! Der er ikke noget at sige til, at de stribede fra Matas er så populære produkter, der langes over disken i massevis hver evig eneste dag i landets mange Matas-forretninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar