torsdag den 31. marts 2016

Summer Hair

Her til aften vil jeg kommet med to små fif til sommerlækkert hår med den der beachy følelse!

Det drejer sig om OGX Moroccan Sea Salt Spray og Surt Paste. De to skønne produkter kan erhverves til små 90 kr. stykket og er nemme at bruge i hverdagen til lige at pifte håret med en dejlig følelse af sommer og sol.


Havsaltsprayen er en leave-in mist, som giver håret volumen og struktur. Det er et rigtig lækkert produkt for nogle, som jeg, der har langt og fint skandinavisk hår. Det indeholder arganolie, som både giver håret en skinnende glans og plejer det i dybden - og så kan det bruges i både tørt og fugtigt hår. Når jeg har brugt det i fugtigt hår, så har jeg skulle passe ekstra på, at jeg ikke har kommet for meget i (og at håret så i stedet ender med at se fedtet ud), men til gengæld så giver det ekstra med bevægelse og struktur i håret. Jeg har fra naturens side af ret glat hår, men hvis jeg kommer lidt af produktet i, når det er fugtigt, så fremhæver det en smule bølger, der ellers ikke rigtig er at finde i mine lokker. Det giver det lige lidt ekstra beach-look, der på en skødesløs måde ser lidt ekstra sensuelt ud, hvis i spørger mig.

Surf pasten er en voks, der er mat og som er god til at skabe strand-look på lidt samme måde som havsaltsprayen men i en anden konsistens. Jeg synes, at den er super lækker og kæresten har stjålet den et par gange, men personligt så er jeg mere til den effekt, som saltvandssprayen giver. Til gengæld så har jeg fundet ud af, at den er helt fantastisk til at ligge de der små irriterende små 'strittere' ned! Jeg har længe haft et overforbrug af hårlak, fordi jeg hader de der små 'strittere', som der kan komme af små hår, der er på vej ud eller hårstrå, der er knækket. Det har været lidt af en ond cirkel, fordi lakken stiver håret af og gør, at det nemmere knækker og så giver det jo bare flere strittere. Så det her er virkelig en god løsning og det har nedsat mit forbrug af lak, hvilket jeg er virkelig glad for. Lakken kan ofte godt stive håret for meget af og det tager lidt af det naturlige af frisuren, som jeg har savnet. Voksen her afhjælper de værste strittere samtidig med, at håret bevarer sin blødhed og bevægelse, som jeg synes er et must (ikke mindst her til sommer)!

- Og så dufter de jo bare dejligt af caribiske strande og sol!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar