søndag den 17. april 2016

Udfordring #1: Forberedelse

Der er fuld fart over feltet lige for tiden og det er virkelig et helt puslespil, at vi skal få alle døgnets gøremål til at klappe på bare de 24 timer. Jeg ved også godt, at jeg er optimistisk - hertil også sommetider for optimistisk / urealistisk, men jeg kan også begynde at se en ende på det. Min praktikafslutning nærmer sig med hastige skridt og i den kommen uge har vi jo Stor Bededag, på fredag, så der er lige en ekstra hel fridag. Det hjælper gevaldigt - især bare på mit overskud mht. den forestående uge. Bare her i weekenden, hvor den ellers, for de flestes vedkommende, skulle stå på afslapning, har der for mit vedkommende også været fart på. Men nu så jeg lige mit snit til at slå lidt afslapning sammen med blogarbejde.

Lejligheden er rengjort, der er handlet ind til resten af ugen, tøjet er lagt frem, tasken og fitnesstasken er pakket, jeg har lavet kylledeller og proteinpandekager til de næste mange dage og frokosten til mandag og tirsdag er pakket og klar på køl. Forhåbentligt kan det være med til at give mig lidt ekstra tid til at trække vejret indimellem alle mine gøremål de næste 4 dage, inden weekenden melder sig. Det er i hvertfald slet ikke så uoverskueligt lige nu, som det eks. var i sidste uge.


Men nu til noget lidt andet.. og så alligevel ikke. Jeg har nemlig tænkt over, at det kunne være rigtig sjovt at lave en række indlæg, der omhandler små daglige udfordringer, jeg vil stille mig selv overfor og som i også er hjertens velkommen til at følge med i. Jeg tænker, at det skal være nogle udfordringer, der skal arbejdes på i det daglige og som er noget, jeg selv håber at blive bedre til i det lange løb. Jeg vil tage ét tema op hver søndag og så følge op på, hvordan det er gået den efterfølgende søndag - og måske også lidt undervejs i ugens løb, hvis det giver mening. Og så samtidig præsentere en ny udfordring hver søndag!

Hvad synes i? Lyder det som en god idé? Jeg vil i hvertfald give det et forsøg!

I første omgang så har jeg tænkt mig at ligge ud med, at jeg i den kommende uge vil arbejde på at:

Forberede mig til de kommende dage - Dette bl.a. vd at lægge tøj frem aftenen forinden, få pakket sportstøj samt lave måltider til flere dage af gangen. Ligesom jeg har gjort i dag, hvor jeg eks. har lavet frokost til de næste to dage klar. Eks. vil jeg imorgen få lavet aftensmad til to dage samt forberede min morgenmad ved bl.a. at få snittet nødder og lidt chokolade til ugen ud og så vil jeg finde et sæt tøj frem til tirsdag og pakke tasken til fitness. Så i dag har jeg taget lidt forskud på den kommende uge og min første udfordring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar