søndag den 24. april 2016

Udfordring #2: SOS-Hud

Hey Hunnies - Har i haft en god weekend?

Jeg har nydt et par dejlige dage i selskab med familien, som kæresten og jeg tog hjem og besøgte. Vi hyggede med årets første gammeldags isvafler, lange gåture med vores dejlige hund, en masse god mad, lange snakke, loppemarked, havearbejde, fodbold og meget mere. Jeg fik endda også lige tid til at snige med afsted på brunch med en kær, og længe savnet, veninde. Så min weekend har faktisk være så godt som perfekt. Den er fløjet afsted og jeg har ikke nået en brøkdel af alt det, jeg havde tænkt, jeg skulle - men hvor har det været skønt! Det var lige, hvad jeg trængte til!


Nu blev det søndag og derfor også tid til at se tilbage på den forgangende uge og se, hvordan det er gået med uge 16's udfordring. Jeg udfordrede mig selv til at blive bedre til forberedelse. Hvis i gerne vil læse mere, så se gerne mit indlæg fra i søndags. Jeg lovede jer en update på, hvordan det så gik og det er simpelthen gået så fint! Jeg har haft forberedt min madpakke til flere dage af gangen og det samme med aftensmad i bedste foodprepper stil! Ikke at det har været til en hel uge af gangen eller alle måltider, men jeg har lavet dobbeltportioner af aftensmaden, så vi har haft til 2 dage af gangen og det samme med madpakken, der er blevet pakket til 2 dage af gangen. Derudover har jeg haft snittet grøntsager til ugen ud, så det var nemt lige at nuppe lidt til maden samt nødder mv. som topping til morgenmaden - ingen kedelig skål skyr her! Det har virkelig været nemt og tidsbesparende.

Det har ikke været så trist og kedeligt i længden, som jeg umiddelbart havde forestillet mig at forberede mad til flere dage af gangen. Man kan jo sagtens variere det lidt. Og ofte bliver især min madpakke alligevel ofte det samme og det samme i ugens løb, fordi det er svært at finde på nye og spændende ideer, når energien er lav og tiden knap. Så er det faktisk, når man bedre kan give sig tid til at forberede noget ekstra lækkert og så til gengæld sparer tid de følgende dage, fordi maden er forberedt. Jeg har taget udfordringen med videre ind i den kommende uge også og har da også i dag sørget for at stege kødet klar til i morgen, da jeg ved, at jeg kommer sent hjem efter træning i morgen aften. Samt jeg har lavet madpakken klar til de næste 2 dage, snittet grønt klart og forberedt topping til morgenmaden - præcis som i sidste uge.

Men det har jo ikke været det eneste. Derudover har jeg også udfordret mig selv til at pakke tøj klar til næste dag, pakke tasken samt fitnesstasken klar på forhånd og det har virkelig været dejligt, at det hele bare har været klar. Det giver noget ekstra overskud! Selvfølgelig så er det noget, jeg ikke har kunne gøre til flere dage af gangen. I stedet har jeg lagt det hele klar aftenen forinden og selvfølgelig sparer det en lille smule tid, at alt ligger klar - men det er især rart ikke at skulle spekulere i det, når man har travlt. I stedet har jeg kunne gå og hygge lidt med det aftenen forinden og på en eller anden måde, så er det faktisk også virkelig tilfredsstillende, at man bare har styr på det til næst dag ;) Måske det bare er mig, men jeg er fan!

Nåh.. Nu til den kommende uges nye udfordring! I uge 17 står den på en helt anden slags udfordring. Min hud har det simpelthen forfærdeligt for at sige det mildt og derfor har jeg brug for at sætte ekstra ind over for den og være ekstra god ved den - forhåbentligt vil det få den lidt på benene igen. Min hud er simpelthen tør, kløende, stram og samtidig fedter den i t- zonen og får betændte udbrud. Øv, den er forfærdelig.. mildt sagt. Så jeg har brug for at være lidt ekstra god ved den og få den bragt i orden igen. Jeg tænker, at jeg vil forsøgt at skrue lidt ned for sukker, mælk og stivelse. Ikke at jeg lever usundt til daglig og jeg synes selv, at min kost er nærende, varieret og sund - men jeg vil lige gøre lidt ekstra. Derudover så skal den selvfølgelig forkæles med dejlige produkter, som forhåbentligt vil komme til at kunne ses. Ofte er det nemlig hudforkælelsen, som jeg må springe over, når tiden er knap - men ikke denne uge!

I aften har jeg renset huden helt igennem med den lækre rensemousse fra matas (som jeg skrev om her) samt brugt en peeling fra Ziaja, der plejer at efterlade huden super klar på efterfølgende pleje (læs mere om den her). Nu står den så på en omgang dermaroller (en ny og fin en som jeg nok snart skal fortælle jer mere om på bloggen) og efterfølgende cremepleje til natten. Jeg tænker lidt at smide nogle billeder på insta de kommende dage til inspiration til lækker hudforkælelse. Måske dette er en udfordring, du kunne tænke dig at være med i? I så fald så tager jeg gerne imod gode råd, fif, tips, tricks og sparring ;) 

Stay tuned! Næste søndag fortæller jeg, hvordan det er gået - både med denne uges udfordring og sidste uges succes med forberedelse, som jeg fører med videre til denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar