mandag den 2. maj 2016

Hawaiian Hair with Kukuí Oil

Jeg har efterhånden et godt kendskab til Ogx og deres dejlige hårprodukter, hvis jeg selv skal sige det. De laver nogle skønne sager, som er både prisvenlige og virksomme på én og samme tid - Whats not to love? Jeg har f. eks. tidligere skrevet om deres serie med keratinolie, om deres volumenserie og deres produkter til blond hår samt om deres havsaltspray og surf paste. Tjek gerne indlæggene ud, hvis du vil have et godt indblik i de forskellige plejeserier og konceptet bag Ogx!

I dette indlæg vil jeg præsentere deres nyhed: Kukuí Oil. Serien er stærkt inspireret af den Hawaiianske kulturarv med nøddeolie fra Hawaiis nationaltræ Kukuí. Denne olie egner sig særligt godt til at pleje ustyrlige og tørre hårstrå, da den er rigt nærrende og har været brugt på Hawaii gennem generationer til at holde på fugten i hårstråene og samtidig beskytte håret mod ydre påvirkninger fra bl.a. det varme klima og den hårde sol. Derfor er denne serie perfekt egnet til hår, som let påvirkes af høj luftfugtighed og har en tendens til at kruse - deraf navnet på serien: Hydrate & Defrizz+ Kukuí Oil.



Serien består af 3 produkter, som alle sørger for at hold epå fugten i håret, holder håret glat trods høj luftfugtighed samt  tilfører ekstra glans til lokkerne. Kukuíolien er rig på vitaminer og antioxidanter, er kendt for sin "anti-frizz"-effekt samt sørger for at holde på fugten i håret, så håret ikke dehydrerer i løbet af dagen. Så serien er altså yderst velegnet til at passe ekstra godt på håret i sommermånederne eller på ferien sydpå, hvor håret er ekstra udsat.

Shampooen og balsammen er hver på 385 ml. og ligger på ca. 90 kr. pr. stk., hvor oliesprayen er på 118 ml. og koster ligeledes ca. 90 kr. Serien kan bl.a. findes i Føtex og Matas. Shampooen og balsammen er super lette at arbejde med og skummer fint op uden at det bliver for meget. Duften er dejlig eksotisk og man føler det som en ekstra plejende omgang hårmaske efter bare en almindelig hårvask med disse to produkter. Olien ha rjeg valgt at bruge efter hver hårvask og det er ganske let i konsistensen, så den hverken fedter eller tynger håret ned. Den optages hurtigt af håret og efterlader ingen synlig tegn på brug udover en dejlig blid duft samt en let glans - som er meget naturlig. Den skal ikke skylles ud og kan altså få lov at sidde og pleje håret indtil næste hårvask, hvor den samtidig sørger for, at håret ikke kruser indtil da. Nu har jeg aldrig haft det store besvær med kruset hår, men jeg har givet det nogle prøvelser og må sige, at jeg oplever, at der ikke har været krus i mit hår, når jeg har brugt disse produkter. Hvis man har meget tendens til krus, skal jeg ikke kunne sige, hvor meget den gør - men jeg synes da, at den er et forsøg værd! Om ikke andet så giver den virkelig dejlig fugt, dufter skønt, koster ikke alverden og plejer håret igennem. Derudover må jeg lige slå et slag for, at Ogx's emballage er lavet af øko-venligt genbrugsmateriale! Sikke et dejligt initiativ, hvis i spørger mig!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar