mandag den 23. maj 2016

Min Turbo Tirsdag

Hejsa Smuklinger,

Så blev det tirsdag og jeg har været tidligt oppe her til morgen. Jeg vil nemlig udnytte døgnets få timer til fulde i dag og nå lidt ekstra, trods jeg har en masse ting at få styr på i dag. Derfor starter jeg med en tur i fitness om lidt og så skal jeg et smut ned i byen, når butikkerne åbner kl. 10. Jeg skal nemlig have købt loyalitetsarmbånd til Aalborg karneval på lørdag samt fundet et par ting til mit kostume, som jeg stadig mangler. Måske i får et par sneak peaks på min instagram inden lørdag, hvis i er heldige ;)


Jeg har afsat et par timer til 'shoppingturen' og så skal jeg hjem og have middagsmad, inden læsningen kalder. Allerede få dage efter karneval skal en studieveninde og jeg aflevere synopsis og den skal jo lige skrives inden. Vi er blevet enige om, at det nok ikke tager så lang tid at skrive den og at vi når det efter karneval. Men inden da skal jeg gerne nå at have lidt mere styr på pensum, have læst noget mere og skrevet ideer, kilder osv. ned. Når der er styr på det, så skulle vores skriveproces gerne gå hurtigere og ligeledes vores efterfølgende forberedelse til den mundtlige eksamen.

Og så skal jeg også have pakket til vores veninde-getaway i morgen. Det er godt nok kun et par dage, men det kan tage tid at få pakket - og huske det hele. Så det skal jeg jo også sætte tid af til. Jeg tager allerede hjem til en af mine veninder i aften, så vi er klar til at kunne køre sammen i morgen. Og så kommer vi jo hjem igen fredag, hvor jeg så skal køre tilbage til Aalborg og gøre klar til karneval næste morgen. Så.. Inden da er der lige lidt, der skal nås, kan i godt høre! Derfor starter dagen her tidligt og jeg glæder mig til at få styr på lidt af dagens gøremål. Forhåbentligt når jeg det hele - og i rette tid.

Kan i allesammen have en rigtig dejlig dag!
Skal du med til karnevalet på lørdag? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar