mandag den 16. maj 2016

Motivation - Hjemmetræning

Godmorgen og dejlig anden pinsedag til jer allesammen :)

Jeg håber, at i har nydt en skøn weekend og at den ekstra feriedag, vi i dag kan holde, bliver brugt på en masse gode stunder. Jeg nyder helt sikkert min pinseferie i familiens samvær og i dag kommer min skønne kæreste også hjem efter at have været udsendt i forbindelse med jobbet. Åh, hvor kan jeg dog savne ham, trods det kun er få dage, at vi ikke ses. Jeg glæder mig virkelig til at se ham igen!

Anyway, mht. træningen så er det virkelig ikke det nemmeste, når man besøger familien. Og nu hvor jeg lige bliver en ekstra dag og må aflyse mit hold i fitness, så må jeg tænke alternativer ind. Jeg har en måtte her og så har jeg hunden, der elsker gode gåture. Så det må blive til en omgangs hjemmetræning og en god gåtur, tænker jeg. Det er ikke det helt optimale, i ft. min 'normale program' men det er bedre end ingenting. Det er sådanne dage, hvor det kræver lidt ekstra motivation for at komme i gang, synes jeg. Det er altid noget nemmere, når man har aftaler og har et center at tage ned i. Det kræver noget andet, når man selv skal stå for det derhjemme - og når jeg heller ikke har mine vægte eller min vægtstang her, så er det med at være kreativ. Men det kan jo godt lade sig gøre!

Så med disse skønne motivationsbilleder i baghovedet, vil jeg trække et par gode sko på og hive hunden med afsted - hvem ved, måske jeg også kan få familien med? Og så vil jeg bagefter hjem og have trænet mave og ryg. Gerne baller også. Det bliver ikke nemt, at give den lige så meget gas som nede i fitness, når pladsen er lidt trang. Men jeg må være kreativ og måske jeg endda kan rykke udenfor i det milde vejr i dag. Hvad gør i andre, når i er forhindret i at komme afsted til centeret? :)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar