lørdag den 7. maj 2016

Naturligt og skånsomt til amok-hud

Sikke en lækker og solskinsfyldt dag det har været i dag, mmh! Selvom det ikke er så længe siden, at vi faktisk havde sne og hagl, så føles det som om, at sommeren virkelig er kommet til Danmark - og jeg elsker det! Jeg nyder at kunne sidde på terrassen med min bog og få lidt sol på min blege krop. Hvem elsker ikke det? Det hjælper også godt på min forfærdelige hud. Måske i kan huske, at jeg tidligere har skrevet om, at min hud er fuldstændig ustyrlig lige for tiden. Den er virkelig tør med store plamager og skallende hud samtidig med, at jeg har fået mange urenheder, olieret hud og rødme. Det er en super irriterende kombination og jeg synes slet ikke, at jeg kan dække det tilfredsstillende med make-up. Men det er blevet så meget bedre, især den seneste uge. Ikke at det er fuldstændig gået i sig selv endnu, men det er okay tæt på, fornemmer jeg.

Jeg kunne simpelthen ikke se en ende på det, uanset hvad jeg gjorde og uanset hvilke produkter jeg forsøgte mig med. Den dumme kombination af ekstrem tørhed, fedtet hud, rødme og urenheder gjorde det virkelig ikke nemt. Og tilmed havde jeg også fået meget tør hovedbund og mit hår så bare slidt og trist ud. Jeg måtte sætte drastisk ind - dét var jeg ikke i tvivl om. Det hele var måske udløst eller i hvertfald forværret af, at jeg var ret så stresset i forbindelse med min sidste tid på praktikstedet - min hud går altid amok, når jeg er stresset og bekymret. Nu er det lidt over en uge siden, at jeg havde min sidste dag derude og derfor har det også været lidt nemmere for mig, at kunne tage mig ekstra godt af min hud, da jeg pludselig fik lidt nemmere ved at strukturer min tid selv.

Det første jeg besluttede var, at droppe foundation og pudder. Det var ikke en beslutning, jeg var vild med, men det var nødvendigt. Det er jo ikke ligefrem det, man har lyst til, når ens ansigt ligner et krater. Men jeg allierede mig med en dækstift og så måtte det være sådan. Dertil har jeg taget en helt fantastisk elektrisk ansigtsbørste, Foreo, i brug (som i nok skal få et indlæg for sig om) samt udskiftet jeg mine plejeprodukter med Matas Natur serien. Det er ikke en serie, jeg tidligere har prøvet kræfter med, men når min tilstand var, som den var, så tror jeg virkelig også, at man skal passe på, hvilke produkter man anvender. Natur-serien er meget skånsom. Indholdet er økologisk, uden parfume, parabener eller farvestoffer og så er den svanemærket samt deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.


Jeg har brugt deres nyhed, Matas Natur Rensemousse, samt skintonic og 24h ansigtscreme i samme serie. Dertil har jeg også brugt hårshampooen og deres anden nyhed, Matas Natur Hårkur. Produkterne har som sagt et økologisk indhold, der bl.a. består af aloe vera, betaine og antioxidantivt e-vitamin, som har en beskyttende effekt.

Produkterne er meget simple. De er ikke specielt egnede til et særligt formål - de er bare skånsomme og derfor lige, hvad min stressede hud havde behov for. Jeg er egentligt ret glad for alle produkterne. Rensemousse er jeg blevet ret stor fan af, siden jeg prøvede denne, som jeg skrev om her. Til forskel fra den "almindelige stribede", så er denne fra Natur-serien beriget med bl. a. saccaride isomerate, der har den gode egenskab, at det reducerer rødme. Hertil sørger glycerin, aloe vera og beatine for at tilføre huden en masse fugt og e-vitamin, som er en ganske stærk antioxidant, beskytter huden. Hertil har jeg brugt skintonic'en efterfølgende og sluttet af med ansigtscremen, morgen og aften. Især ansigtscremen er jeg faktisk ret positivt overrasket over. Mit første indtryk var, at det var en ret fed og 'kedelig' creme. Ingen af produkterne dufter af noget og farven er også helt neutral og 'kedelig' - men det skal man ikke lade sig narre af. De er virksomme. Ansigtscremen fugter virkelig min hud og jeg er overrasket over, hvor hurtigt min hud suger den til sig. Indtil for nylig har jeg brugt en ansigtsgel i meget let konsistens med matterende effekt - men den her fra Natur-serien vil jeg faktisk vove at sige er endnu bedre. Den fedter ikke min hud, optages hurtigt og så synes jeg faktisk ikke, at min hud virker så olieret mere, som den gjorde før.


Som sagt har det også været en hård omgang for mit hår. Det er ikke kun huden i ansigtet, der har været påvirket. Også min hovedbund har været tør, rød og kløende. Så selvom at jeg normalt ikke ville sætte min lid til 'basis-produkter' som disse nat Natur-serien (jeg vælger normalt nogle til eks. at give mere volumen eller lign.), så er jeg også her positivt overrasket. Shampooen har i hvertfald givet min hovedbund ro og selvom, at den ikke har været den største velvære at bruge (jeg savner en dejlig duft) og leave-in hårkuren er bare super skøn. Jeg har brugt den efter hver hårvask, hvor den har fået lov at sidde og pleje indtil næste hårvask, og den fungerer super til at gøre mine lange lokker mere medgørlige og nemmere at redde ud. Den giver en dejlig blødhed og aloe vera, e-vitamin samt provitamin B5 plejer i dybden samtidig med, at beatine styrker hvert hårstrå. Herudover skulle kuren bedre hårets elasticitet, modvirke frizz og give glans til håret. Jeg oplever en dejlig blind glans, som er mere 'ægte' end den de fleste glanssprays kan give, men jeg har endnu ikke oplevet, om kuren giver bedre elasticitet og modvirker frizz (hvilket jeg heller ikke lider så meget af), men det skal naturligvis også have lov at tage sig tid, inden en effekt ses.

Produkterne forhandles hos Matas.dk samt i Matas-butikkerne og priserne er virkelig overkommelige. Det er absolut produkter, jeg selv vil kunne finde på at købe igen og særligt så har jeg fundet ud af, at når min hud reagerer så voldsomt til en anden gang, så kan det være en stor hjælpe at sørge for at bruge nogle skånsomme og milde produkter. Når huden er særligt sensitiv i perioder, så er det vigtigste at berolige den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar